Internettet er fuld af skønne, skønne ting.
Teknologi er vidunderlige, fremtiden er bedre end fortiden, alt i dag er bedre end det var i går.
Og så og dog - de kriminelle så en del mere stilfulde ud end vores triste samling af tatoveret, steroidpumpet typer.
Det må stå klart efter et besøg i The Historic Houses Trust fra Sydney og deres samling af ældre forbryder fotos.
Ah Low, 1928 - det er ikke oplyst hvilken forbrydelse han er anklaget for.
Albert Stewart Warnkin and Adolf Gustave Beutle, 1920
Wilful and obscene exposure
De Gracy and Edward Dalton, 1920
Magsmen (street swindler)- ikke to herre man har lyst til at møde i en mørk gyde.
Wednesday, September 19, 2012
Tuesday, September 4, 2012
Velfærd for myrer
Et af de store spørgsmål og stridspunkter i dansk politik er som bekendt hvem, der kan vise den største omsorg for de rigtige små i samfundet,
Liberal alliance forsøger jo tage føretrøjen ved deres kamp for den gule negl segmentet og Tyra-pigens plejehjem med frit indtag af brun sovs og caminante, skyllet ned med snaps og bjørnebryg.
Men den slags får ikke en gammel værdikriger som Enhedslistens Per Clausen til at ryste på hånden. Næ, er der nogle som er svage i den hårde kapitalistiske neoliberale verden så er det dyrene - især de små dyr. F.eks. Marsvin. Altså de søde fyre med hår.
Hans omsorg kommer til udtryk i to spørgsmål til Fødevareministeren:
§ 20-spørgsmål S 3766 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
§ 20-spørgsmål S 3767 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
Og hvad kan dog være for nogle forhold der ikke er i orden med hensyn til hold af marsvin, der vel ret beset ikke er meget andet en flerfarvet rotte?
”Vil ministeren tage initiativ til at indføre regler, som gør det forbudt at have flokdyr (f.eks. marsvin) gående alene, som det f.eks. er i Sverige, Østrig og Schweiz?”
Ja, der mangler regler - der er ikke nok regler i verden.
Vi skal nok have nogle regler for hvordan vi skal holde kæledyr.
F.eks. om hvor mange marsvin der skal gå sammen for at det ikke skal være en pinsel for dyret.
Dansk marsvin klub anbefaler at man har to marsvin gående sammen, men er det nu nok?
Det er jo ret beset ikke en flok, men bare et par. Det ser man jo frem til at Enhedslistensen magtfulde hovedbestyrelse får en ordning på.
Personligt vil jeg holde på at man skal have mindst seks marsvin sammen for at der kan være tale om en flok. Der må så laves overgangsbestemmelser og tidsbegrænset dispensationer i tilfælde af dødsfald i flokken. Tilsynet kan passende overtages af en nyoprettet myndighed "Departementet for kontrol af flokstørrelse" med ret til at forlange visning af legitimationspapir af kunderne i landets dyrehandler.
Og så skulle man jo så tro at den ged var både barberet, stegt og indtaget - Enhedslisten bekymre sig allermest for de allermest små og svage i det danske samfund.
Men nej!
Ind på scenen springer en ung kompertant, en young pretender - Dennis Flydtkjær - Dansk folkeparti.
Med et spørgsmål bringer han team blå i front i værdikampen, afgørende i front.
§ 20-spørgsmål S 3926 - Om at der på danske restauranter bliver serveret levende dyr
Uha, tænker man - det minder jo en gevaldigt om Indana Jones og den scene hvor han i Indien får serveret abehjerne, abehjerner som vel og bemærket stadig befinder sig i de endnu levende aber.
Men nej, det er langt mere rafineret.
Det handler naturligvis om at der på restaurant ”Noma” i København er blevet serveret levende myrer og rejer.
Og det viser jo Dennis Flydtkjærs komplette beherskelse af værdikampen.
For hvad skal team rød komme med efter sådan et slam dunk?
Omsorg for bakterier?
Nej, det bliver for fjollet, selv for Enhedslisten.
Eller gør det....
Men den slags får ikke en gammel værdikriger som Enhedslistens Per Clausen til at ryste på hånden. Næ, er der nogle som er svage i den hårde kapitalistiske neoliberale verden så er det dyrene - især de små dyr. F.eks. Marsvin. Altså de søde fyre med hår.
Hans omsorg kommer til udtryk i to spørgsmål til Fødevareministeren:
§ 20-spørgsmål S 3766 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
§ 20-spørgsmål S 3767 Om regler og krav for hold af flokdyr (f.eks. marsvin)
Og hvad kan dog være for nogle forhold der ikke er i orden med hensyn til hold af marsvin, der vel ret beset ikke er meget andet en flerfarvet rotte?
”Vil ministeren tage initiativ til at indføre regler, som gør det forbudt at have flokdyr (f.eks. marsvin) gående alene, som det f.eks. er i Sverige, Østrig og Schweiz?”
Ja, der mangler regler - der er ikke nok regler i verden.
Vi skal nok have nogle regler for hvordan vi skal holde kæledyr.
F.eks. om hvor mange marsvin der skal gå sammen for at det ikke skal være en pinsel for dyret.
Dansk marsvin klub anbefaler at man har to marsvin gående sammen, men er det nu nok?
Det er jo ret beset ikke en flok, men bare et par. Det ser man jo frem til at Enhedslistensen magtfulde hovedbestyrelse får en ordning på.
Personligt vil jeg holde på at man skal have mindst seks marsvin sammen for at der kan være tale om en flok. Der må så laves overgangsbestemmelser og tidsbegrænset dispensationer i tilfælde af dødsfald i flokken. Tilsynet kan passende overtages af en nyoprettet myndighed "Departementet for kontrol af flokstørrelse" med ret til at forlange visning af legitimationspapir af kunderne i landets dyrehandler.
Og så skulle man jo så tro at den ged var både barberet, stegt og indtaget - Enhedslisten bekymre sig allermest for de allermest små og svage i det danske samfund.
Men nej!
Ind på scenen springer en ung kompertant, en young pretender - Dennis Flydtkjær - Dansk folkeparti.
Med et spørgsmål bringer han team blå i front i værdikampen, afgørende i front.
§ 20-spørgsmål S 3926 - Om at der på danske restauranter bliver serveret levende dyr
Uha, tænker man - det minder jo en gevaldigt om Indana Jones og den scene hvor han i Indien får serveret abehjerne, abehjerner som vel og bemærket stadig befinder sig i de endnu levende aber.
Men nej, det er langt mere rafineret.
Det handler naturligvis om at der på restaurant ”Noma” i København er blevet serveret levende myrer og rejer.
Og det viser jo Dennis Flydtkjærs komplette beherskelse af værdikampen.
For hvad skal team rød komme med efter sådan et slam dunk?
Omsorg for bakterier?
Nej, det bliver for fjollet, selv for Enhedslisten.
Eller gør det....
Sunday, September 2, 2012
Thursday, August 23, 2012
Copenhagen Athletics Games
Det kniber med at få blodtrykket helt op over den nuværende situation i dansk politik.
Det er jo den nødvendige økonomiske politik med homoægteskab oven i hatten.
Svært at komme op i det røde felt over det og at påpege at regeringen fører den stik modsatte politik af hvad de lovede før valget er vel det stik modsatte af news.
Så kan man da bare glæde sig over andre gode ting i tilværelsen.
F.eks. den herlige kulturoplevelse på Østerbro stadion:
Copenhagen Athletics Games
Faktisk går jeg ikke så meget op i atletik. Jeg syntes det går alt for meget op i rekorder og tider.
Jeg kan godt lide vædeløbet, hvem kommer først ned til den anden ende, men om det foregår hurtigere eller langsommer end en eller anden østtysker fra 1985 er mig noget nær det samme.
Men en enkelt aften i den herlige blanding af den rene amatørisme og hviderussiske, belgiske, tyske, ukrainske, nigerianske atleter, kommet for at vinde de 300 euro der var præmiepengene i de fleste konkurrencer, er nu ikke at foragte.
Især ikke når det foregår på Danmarks smukkeste stadion.
Det giver også en muligheden for at dyrke sin hobby, fotograferingen.
For de teknisk interesseret er alle billeder taget med et efterhånden noget bedaget Canon EOS 40D, et ældgammel 70-210 F4 fra først i 80erne og et (nyt) Tamron 17-50 F 2.8.
Det siger sig selv at det gamle lort giver den bedste kvalitet.
400m hæk - Belgiske Michael Bultheel på vej ned efter sine 300 euro.
400m hæk - danske Sara Slott Petersen syntes også at hun skal have noget ud af det.

100 m mænd - indledende heat - så vidt jeg husker Oluseyi Smith fra Canada der tager førstepladsen. Finalen vindes af Kenroy Anderson fra Jamaica foran Smith i en disciplin hvor de lokale deltagere må siges at være henvist til statisternes rolle.
En rekord var vi nødt til at have og tilmed en verdenrekord! og det af en dansker. Og den slags kan ikke rigtig foregår i de almindelige anderkendte discipliner, så man havde opfundet sin egen. Sportsløbehjul - her var det meget hurtig tid på sprintdistancen, 400m (eller så).
Der var andre fine konkurrencen, b.la. en meget fin kuglestødskonkurrence for herre (og lad mig sige at i kuglestød er udtrykket herre meget velvalgt) som jeg ikke fik nogle ordenlige billeder af.
Det blev til en række stemningsbilleder fra stadion.
Noget af det som virkelig giver stemningen på stadion er de mange bronze statuer.
Det er jo den nødvendige økonomiske politik med homoægteskab oven i hatten.
Svært at komme op i det røde felt over det og at påpege at regeringen fører den stik modsatte politik af hvad de lovede før valget er vel det stik modsatte af news.
Så kan man da bare glæde sig over andre gode ting i tilværelsen.
F.eks. den herlige kulturoplevelse på Østerbro stadion:
Copenhagen Athletics Games
Faktisk går jeg ikke så meget op i atletik. Jeg syntes det går alt for meget op i rekorder og tider.
Jeg kan godt lide vædeløbet, hvem kommer først ned til den anden ende, men om det foregår hurtigere eller langsommer end en eller anden østtysker fra 1985 er mig noget nær det samme.
Men en enkelt aften i den herlige blanding af den rene amatørisme og hviderussiske, belgiske, tyske, ukrainske, nigerianske atleter, kommet for at vinde de 300 euro der var præmiepengene i de fleste konkurrencer, er nu ikke at foragte.
Især ikke når det foregår på Danmarks smukkeste stadion.
Det giver også en muligheden for at dyrke sin hobby, fotograferingen.
For de teknisk interesseret er alle billeder taget med et efterhånden noget bedaget Canon EOS 40D, et ældgammel 70-210 F4 fra først i 80erne og et (nyt) Tamron 17-50 F 2.8.
Det siger sig selv at det gamle lort giver den bedste kvalitet.
400m hæk - Belgiske Michael Bultheel på vej ned efter sine 300 euro.
400m hæk - danske Sara Slott Petersen syntes også at hun skal have noget ud af det.
100 m mænd - indledende heat - så vidt jeg husker Oluseyi Smith fra Canada der tager førstepladsen. Finalen vindes af Kenroy Anderson fra Jamaica foran Smith i en disciplin hvor de lokale deltagere må siges at være henvist til statisternes rolle.
En rekord var vi nødt til at have og tilmed en verdenrekord! og det af en dansker. Og den slags kan ikke rigtig foregår i de almindelige anderkendte discipliner, så man havde opfundet sin egen. Sportsløbehjul - her var det meget hurtig tid på sprintdistancen, 400m (eller så).
Der var andre fine konkurrencen, b.la. en meget fin kuglestødskonkurrence for herre (og lad mig sige at i kuglestød er udtrykket herre meget velvalgt) som jeg ikke fik nogle ordenlige billeder af.
Det blev til en række stemningsbilleder fra stadion.
Noget af det som virkelig giver stemningen på stadion er de mange bronze statuer.
Monday, July 9, 2012
Wednesday, July 4, 2012
Nej, hvor er det bare ærgerligt
at vi ikke lige havde styr på sagsgangen, men næste gang skal det nok blive godt.
DFs Peter Skaarup, af alle mennesker, holder demokratiets fane løftet en lille smule over jorden, og stiller dette spørgsmål til udenrigsministeren, alles hyggelige, men også stædigt kæmpende for menneskerettighederne, piberygende fætter, Villy Søvndal.
§20-spørgsmål nr. S 3569: »Hvad er udenrigsministerens holdning til, at to journalister fra nyhedsstationen NTD blev nægtet akkreditering af det danske Udenrigsministerium i forbindelse med det kinesiske statsoverhoved, Hu Jintaos, besøg i Danmark, og hvorfor blev de pågældende nægtet akkreditering?«
Det var jo rent faktisk et meget godt spørgsmål, men svaret kan vel ikke være at det var fordi vi var travlt optaget af at gøre kur til de mange rare milliarder kineserne simpelhen ikke ved hvad de skal bruge til?
Det må man da ikke håbe.
Men det var det heller ikke: Udenrigsministeren svarer:
"TV-selskabet New Tang Dynasty (NTDTV) ansøgte i forbindelse med det kinesiske statsbesøg via Det Internationale Pressecenter (IPC) om akkreditering til at dække besøget. Ansøgningen blev imødekommet, og der blev udstedt akkrediteringskort. NTDTV var således akkrediteret. Imidlertid blev akkrediteringskortene ved en fejl ikke udleveret til NTDTV. Dette er beklageligt, men jeg noterer mig, at IPC allerede har etableret nye og klarere retningslinjer, der indebærer, at alle akkrediterede journalister for fremtiden får direkte besked om, hvorvidt deres akkrediteringsanmodning er blevet imødekommet, og at kortene herpå udleveres direkte af IPC."
Nej, hvor er det bare ærgerligt at vi lige glemte at sende akkrediteringskortene til de to! kritiske journalister der havde taget rejsen til Danmark for at se Kinas præsident blive modtaget som en mellemting mellem Obama og Pavarotti.
Og hvor er det godt at der allerede er etableret nye og klarere retningslinjer for udlevering af akkrediteringskort og at disse bliver udlevet direkte af IPC i fremtiden, for den løsning man havde med de grønne bude? virkede da helt åbenlyst da ikke alt for godt.
Og hvor er det dejligt at selv om der er gået noget galt med akkrediteringskortene, så virker resten af systemet og sådanne nogle journalistsnuder kommer ikke ind, selv om de altså står på listen for akkrediterende og sikkert har viftet med deres pas og andet billigt markedsgøjl, der ligner noget, de har trukket i den nærmeste spøg og skæmt automat.
Det er vigtigt det virker!
DFs Peter Skaarup, af alle mennesker, holder demokratiets fane løftet en lille smule over jorden, og stiller dette spørgsmål til udenrigsministeren, alles hyggelige, men også stædigt kæmpende for menneskerettighederne, piberygende fætter, Villy Søvndal.
§20-spørgsmål nr. S 3569: »Hvad er udenrigsministerens holdning til, at to journalister fra nyhedsstationen NTD blev nægtet akkreditering af det danske Udenrigsministerium i forbindelse med det kinesiske statsoverhoved, Hu Jintaos, besøg i Danmark, og hvorfor blev de pågældende nægtet akkreditering?«
Det var jo rent faktisk et meget godt spørgsmål, men svaret kan vel ikke være at det var fordi vi var travlt optaget af at gøre kur til de mange rare milliarder kineserne simpelhen ikke ved hvad de skal bruge til?
Det må man da ikke håbe.
Men det var det heller ikke: Udenrigsministeren svarer:
"TV-selskabet New Tang Dynasty (NTDTV) ansøgte i forbindelse med det kinesiske statsbesøg via Det Internationale Pressecenter (IPC) om akkreditering til at dække besøget. Ansøgningen blev imødekommet, og der blev udstedt akkrediteringskort. NTDTV var således akkrediteret. Imidlertid blev akkrediteringskortene ved en fejl ikke udleveret til NTDTV. Dette er beklageligt, men jeg noterer mig, at IPC allerede har etableret nye og klarere retningslinjer, der indebærer, at alle akkrediterede journalister for fremtiden får direkte besked om, hvorvidt deres akkrediteringsanmodning er blevet imødekommet, og at kortene herpå udleveres direkte af IPC."
Nej, hvor er det bare ærgerligt at vi lige glemte at sende akkrediteringskortene til de to! kritiske journalister der havde taget rejsen til Danmark for at se Kinas præsident blive modtaget som en mellemting mellem Obama og Pavarotti.
Og hvor er det godt at der allerede er etableret nye og klarere retningslinjer for udlevering af akkrediteringskort og at disse bliver udlevet direkte af IPC i fremtiden, for den løsning man havde med de grønne bude? virkede da helt åbenlyst da ikke alt for godt.
Og hvor er det dejligt at selv om der er gået noget galt med akkrediteringskortene, så virker resten af systemet og sådanne nogle journalistsnuder kommer ikke ind, selv om de altså står på listen for akkrediterende og sikkert har viftet med deres pas og andet billigt markedsgøjl, der ligner noget, de har trukket i den nærmeste spøg og skæmt automat.
Det er vigtigt det virker!
Saturday, June 30, 2012
Mere krads
Subscribe to:
Posts (Atom)
