En forbløffende statue på den lokale kirkegård.
Sat til minde om "Min hustru Gabrielle Hansen"
Sat til minde om "Min hustru Gabrielle Hansen"
Monday, October 7, 2019
Tuesday, September 4, 2018
Skyggefoden i dansk kunst
Skyggefoden - eller skiapoden (sciapod, monopod) - er en sjælden gæst i dansk kunst.
Det forunderlige og helt og aldeles ikke eksisterende fabelmenneske er en enbenet skabning hvor dets ene fod er så stor at den kan benyttet som en art parasol for solen.
Dette placere naturligvis Skyggefoden solidt placeret i de varme lande langt borte.
Det er lidt usikkert hvorfra fortællingen om skyggefoden stammer.
Skyggefoden er nævnt i Nuremberg Chronicle (The Liber chronicarum) af Hartmann Schedel udgivet i 1493.
En verdenshistorie på 326 sider, rigt illustreret.
Ambitiøst.
Her er gud f.eks. ved at skabe verden.
På side 93 finder vi skyggefoden, sammen med en mængde andre fabelmennesker.
Kentaurer og kykloper kender man naturligvis fra kunstens og mytologiens verden, men få kender nok Panotii, et menneske med så store øre at hele deres krop kunne dækkes af dem. Derved sparede de brugen af tæpper.
Panotiierne var sky og kunne også bruge deres øre til at flyve væk når de mødte andre, mere almindelige mennesker.
De boede på Sicilien.
Retur til skiapoden, hvor vi naturligvis skal længere tilbage.
Tilbage til historiens store favoritter - de gamle grækere. Nærmere bestemt forfatteren Aristofanes som i hans skuespil Fuglene nævner skiapoderne ganske kort.
En en anden gammel svinger er romeren Plinius den ældre som i sin Natur historie (udgivet sådan ca omkring 70 efter kristus) beskrev Skyggefoden som en skabning der levede i Indien.
Plinius var berejst men i Inden havde han nok ikke været, så det var en efterskrift af ældre materiale.
Plinius nævner / citere Ctesias der skriver om fabelmennesket;
"He speaks also of another race of men, who are known as Monocoli, who have only one leg, but are able to leap with surprising agility. The same people are also called Sciapodae, because they are in the habit of lying on their backs, during the time of the extreme heat, and protect themselves from the sun by the shade of their feet."
Isidore, ærkebiskoppen af Sevilla (560-636) skriver i sin Etymologiae (endnu et ambitiøst forsøg på at nedskrive alt viden om verden) at;
"The race of Sciopodes are said to live in Ethiopia; they have only one leg, and are wonderfully speedy. The Greeks call them σκιαπόδεϛ ("shade-footed ones") because when it is hot they lie on their backs on the ground and are shaded by the great size of their feet."
Grundlæggende den samme fortælling (givet fordi Isidores encyklopædi i det store hele var afskrift fra ældre kilder) - blot er skiapoderne nu, uvist af hvilken grund flyttet til Afrika.
Men det er ikke den eneste gang skiapoderne skifter kontinent.
I Erik den rødes saga (en kilde af nok lidt tvivlsom sandhedsværdi) nævnes skiapoderne i Vinland - der jo som bekendt er (nord) Amerika;
"En morgen fik Karlsemne og de andre øje på en plet oven for skovlysningen. Den glimtede imod dem, og de råbte efter den. Den bevægede sig, og det var en énfoding, som skød sig ned mod den flodbrink, hvor de lå. Torvald — Erik den Rødes søn — sad ved roret, og énfodingen skød en pil i tyndtarmen på ham. Torvald trak pilen ud og sagde: »Jeg er fed om indvoldene. Vi har fundet et godt land, men vi kommer dog næppe til at nyde godt af det.« Kort efter døde Torvald af dette sår. Så sprang énfodingen bort og tilbage sydpå. Karlsemne og de andre forfulgte ham og fik indimellem øje på ham. Det sidste, de så til ham, var, at han sprang i en vig. Så vendte de tilbage. Da kvad en mand dette lille vers:
Vi satte efter
— sikkert og vist —
en énfoding
ud mod kysten;
den særegne mand
suste af sted
så hurtigt, han kunne,
hør — Karlsemne!
Derefter tog de af sted og nordpå og mente at kunne se Énfodingeland. De ville ikke længere sætte folks liv på spil."
Det er den eneste gang jeg har kunne finde oplysninger om at skiapoderne har været krigeriske, men også her bevæger de sig i rask tempo.
I den ældst bevaret middelalder verdenskort Hereford Mappa Mundi (ca 1300) er der også afbildet en skiapod.
I danmark er der så vist vides to kalkmalerier som afbilleder en Skyggefod.
I Råby og Dalbyneder kirke, begge fra Århus stift.
I Dorrit Lundbæk´s afhandling "Fabelvæsener i sengotisk kalkmaleri i Danmark og deres forudsætninger" (Jyske Samlinger, Bind Ny række, 9) nævnes en tredje dansk kirke;
Vivild kirke hvor dette maleri findes.
Vivild kirkes kalkmalerier nævnes ikke på danskekalkmalerier.dk og dette skyldes så vidt jeg har kunne undersøge at de simpelhen er blevet kalket over efter afhandlingen er blevet skrevet. Tænkeligvis for at beskytte dem?
Interessant nok nævner Dorrit Lundbæk ikke Skyggefoden fra Dalbyneder kirke, som ellers er et ret fint værk, der tilmed godt kunne se ud til at være lavet af den samme person som malede skyggefoden i Råby kirke.
Det sidste er min spekulation.
Måske Dorrit Lundbæk ikke kendte kalkmaleriet eller det først senere er blevet bragt for dagens lys?
Jeg gengiver lige illustrationen fra Råby kirke som den er optrykt i afhandlingen.
Der kan man lidt bedre se at, ja, det er en ordentlig svaber vor Skyggefod præsentere. Et yderst mystisk motiv til et kirkerum vil jeg umiddelbart mene.
Jeg er ret sikker på at det ikke ville gå i f.eks. Sørine Godtfredsens menighed, hvis et ligende forslag til kirkeudsmykning var blevet præsenteret.
Efter den historiske gennemgang hvor der, så vidt jeg ved er blevet alle de eksempler på Skyggefødder(?) der findes i Danmark, må man konkludere at Skyggefødderne lidt er fabelvæsenerne 2. division.
De har i en lille plads igennem historien, men de er ikke så fascinerende som de fede mytologiske mennesker; Kentaur, Kyklop eller blot Blemmya.
Rent visuelt er det heller ikke en form som har givet hede drømme blandt kunstnere, hverken blandt de mere religiøse eller blandt de verslige.
Det er derfor dejligt den danske kunstner Ferdinand Ahm Krag har valgt at trække Skyggefoden frem fra glemslen, og præsenterer den på det store kanvas.
Ja, måske ikke det allerstørste, men dog i det offentlige rum på et vægmaleri i Holbæk midtby.
Ved kirken kan man sige, hvis man er flink eller ved Netto, hvis man er lidt mindre flink.
Det forunderlige og helt og aldeles ikke eksisterende fabelmenneske er en enbenet skabning hvor dets ene fod er så stor at den kan benyttet som en art parasol for solen.
Dette placere naturligvis Skyggefoden solidt placeret i de varme lande langt borte.
Det er lidt usikkert hvorfra fortællingen om skyggefoden stammer.
Skyggefoden er nævnt i Nuremberg Chronicle (The Liber chronicarum) af Hartmann Schedel udgivet i 1493.
En verdenshistorie på 326 sider, rigt illustreret.
Ambitiøst.
På side 93 finder vi skyggefoden, sammen med en mængde andre fabelmennesker.
Kentaurer og kykloper kender man naturligvis fra kunstens og mytologiens verden, men få kender nok Panotii, et menneske med så store øre at hele deres krop kunne dækkes af dem. Derved sparede de brugen af tæpper.
Panotiierne var sky og kunne også bruge deres øre til at flyve væk når de mødte andre, mere almindelige mennesker.
De boede på Sicilien.
Retur til skiapoden, hvor vi naturligvis skal længere tilbage.
Tilbage til historiens store favoritter - de gamle grækere. Nærmere bestemt forfatteren Aristofanes som i hans skuespil Fuglene nævner skiapoderne ganske kort.
En en anden gammel svinger er romeren Plinius den ældre som i sin Natur historie (udgivet sådan ca omkring 70 efter kristus) beskrev Skyggefoden som en skabning der levede i Indien.
Plinius var berejst men i Inden havde han nok ikke været, så det var en efterskrift af ældre materiale.
Plinius nævner / citere Ctesias der skriver om fabelmennesket;
"He speaks also of another race of men, who are known as Monocoli, who have only one leg, but are able to leap with surprising agility. The same people are also called Sciapodae, because they are in the habit of lying on their backs, during the time of the extreme heat, and protect themselves from the sun by the shade of their feet."
Isidore, ærkebiskoppen af Sevilla (560-636) skriver i sin Etymologiae (endnu et ambitiøst forsøg på at nedskrive alt viden om verden) at;
"The race of Sciopodes are said to live in Ethiopia; they have only one leg, and are wonderfully speedy. The Greeks call them σκιαπόδεϛ ("shade-footed ones") because when it is hot they lie on their backs on the ground and are shaded by the great size of their feet."
Grundlæggende den samme fortælling (givet fordi Isidores encyklopædi i det store hele var afskrift fra ældre kilder) - blot er skiapoderne nu, uvist af hvilken grund flyttet til Afrika.
Men det er ikke den eneste gang skiapoderne skifter kontinent.
I Erik den rødes saga (en kilde af nok lidt tvivlsom sandhedsværdi) nævnes skiapoderne i Vinland - der jo som bekendt er (nord) Amerika;
"En morgen fik Karlsemne og de andre øje på en plet oven for skovlysningen. Den glimtede imod dem, og de råbte efter den. Den bevægede sig, og det var en énfoding, som skød sig ned mod den flodbrink, hvor de lå. Torvald — Erik den Rødes søn — sad ved roret, og énfodingen skød en pil i tyndtarmen på ham. Torvald trak pilen ud og sagde: »Jeg er fed om indvoldene. Vi har fundet et godt land, men vi kommer dog næppe til at nyde godt af det.« Kort efter døde Torvald af dette sår. Så sprang énfodingen bort og tilbage sydpå. Karlsemne og de andre forfulgte ham og fik indimellem øje på ham. Det sidste, de så til ham, var, at han sprang i en vig. Så vendte de tilbage. Da kvad en mand dette lille vers:
Vi satte efter
— sikkert og vist —
en énfoding
ud mod kysten;
den særegne mand
suste af sted
så hurtigt, han kunne,
hør — Karlsemne!
Derefter tog de af sted og nordpå og mente at kunne se Énfodingeland. De ville ikke længere sætte folks liv på spil."
Det er den eneste gang jeg har kunne finde oplysninger om at skiapoderne har været krigeriske, men også her bevæger de sig i rask tempo.
I den ældst bevaret middelalder verdenskort Hereford Mappa Mundi (ca 1300) er der også afbildet en skiapod.
I danmark er der så vist vides to kalkmalerier som afbilleder en Skyggefod.
I Råby og Dalbyneder kirke, begge fra Århus stift.
Råby kirke
Dalbyneder kirke
(billederne er taget fra danskekalkmalerier.dk)
Vivild kirke hvor dette maleri findes.
Vivild kirkes kalkmalerier nævnes ikke på danskekalkmalerier.dk og dette skyldes så vidt jeg har kunne undersøge at de simpelhen er blevet kalket over efter afhandlingen er blevet skrevet. Tænkeligvis for at beskytte dem?
Interessant nok nævner Dorrit Lundbæk ikke Skyggefoden fra Dalbyneder kirke, som ellers er et ret fint værk, der tilmed godt kunne se ud til at være lavet af den samme person som malede skyggefoden i Råby kirke.
Det sidste er min spekulation.
Måske Dorrit Lundbæk ikke kendte kalkmaleriet eller det først senere er blevet bragt for dagens lys?
Jeg gengiver lige illustrationen fra Råby kirke som den er optrykt i afhandlingen.
Der kan man lidt bedre se at, ja, det er en ordentlig svaber vor Skyggefod præsentere. Et yderst mystisk motiv til et kirkerum vil jeg umiddelbart mene.
Jeg er ret sikker på at det ikke ville gå i f.eks. Sørine Godtfredsens menighed, hvis et ligende forslag til kirkeudsmykning var blevet præsenteret.
Efter den historiske gennemgang hvor der, så vidt jeg ved er blevet alle de eksempler på Skyggefødder(?) der findes i Danmark, må man konkludere at Skyggefødderne lidt er fabelvæsenerne 2. division.
De har i en lille plads igennem historien, men de er ikke så fascinerende som de fede mytologiske mennesker; Kentaur, Kyklop eller blot Blemmya.
Rent visuelt er det heller ikke en form som har givet hede drømme blandt kunstnere, hverken blandt de mere religiøse eller blandt de verslige.
Det er derfor dejligt den danske kunstner Ferdinand Ahm Krag har valgt at trække Skyggefoden frem fra glemslen, og præsenterer den på det store kanvas.
Ja, måske ikke det allerstørste, men dog i det offentlige rum på et vægmaleri i Holbæk midtby.
Ved kirken kan man sige, hvis man er flink eller ved Netto, hvis man er lidt mindre flink.
Billedet taget af forfatteren midt august.
Værket er jo som sådan næsten identisk med kalkmaleriet fra Råby kirke. Blot er de runde / organiske dekorative elementer blevet erstattet med en trekants ornamentik.
Man må naturligvis beundre en kunstner som, metaforisk, rejser et kæmpe erigerede lem midt i byen.
En lille smule uopfindsomt syntes det dog at være at sætte kopimaskinen til og gentage en figur en til en.
Han skal dog have at det er den bedste repræsentation han har valgt at kopier.
Ferdinand Ahm Krag er ellers professor ved kunstakademiet og er repræsenteret hist og pist på gode steder.
Skyggefoden er som sådan en figur hvor det er oplagt at give en egen fortolkning, skulle man mene.
Men måske jeg har misforstået intentionen ved værket.
Det har jeg resten af livet at tænke over.
Saturday, February 10, 2018
Kunst i det offentlige rum eller det er vist da en Karl Aage Riget
Som titter frem i den lokale stenørken
Et vist indtryk må værket have gjort på de lokale da der kun er en ganske lille bemaling.
En sært mystisk rumskib placeret midt i det prosariske hverdagsliv.
Den ikke alt for kendte Karl Aage havde mange udsmykningsopgaver og har også lavet en herlig skulptur i en rundkørsel i Asnæs, samt en udsmykning ved Vestsjællandscenteret.
Kunstindex Danmark har kun noteret sig udsmykningen ved centeret og mangler også denne skulptur i Ladegaardsparken, Holbæk.
Et vist indtryk må værket have gjort på de lokale da der kun er en ganske lille bemaling.
En sært mystisk rumskib placeret midt i det prosariske hverdagsliv.
Den ikke alt for kendte Karl Aage havde mange udsmykningsopgaver og har også lavet en herlig skulptur i en rundkørsel i Asnæs, samt en udsmykning ved Vestsjællandscenteret.
Kunstindex Danmark har kun noteret sig udsmykningen ved centeret og mangler også denne skulptur i Ladegaardsparken, Holbæk.
Monday, November 6, 2017
Vraggods skyldet op på fremtidens ligeglade strand
Fortiden blev fundet på årets loppemarked Vestsjælland i søndags.
Blandt P.S. Krøyer reproduktioner, vejrbidte fiskere og grædende sigøjnerebørn lå en lille reproduktion af den (for mig og vil jeg tror også de fleste andre) kunstner Bernard Munch.
Vi er vel ned på en A5 størrelse papir, så selve kunstværket er omkring tre batterier højt.
Altså et meget lille værk, hvor kunstneren dog har formået at sætte en lang række streger.
Ikke meget information kan jeg finde på nettet, bortset fra Bernard Munch´s værker er eller har været til salg en del steder, uden at være meget dyre.
Til alt held medfører værket et certifikat fra Bernard Munch´s kunsthandeler, en hr. Edouard Weiss, Paris..
Med certifikatet følger et lille CV på Bernard Munch, så køberen var klar over at han ikke købte katten i sækken.
En international karriere, ikke så stor måske, en kunstens Jens Jørgen Bertelsen eller Stig Tøfting.
Hvordan den er endt på loppemarked i Knabstrup må siges at være lidt af en gåde.
Men Bobby Charlton spillede jo også for Blacktown City.
Så sådan er der så meget.
Blandt P.S. Krøyer reproduktioner, vejrbidte fiskere og grædende sigøjnerebørn lå en lille reproduktion af den (for mig og vil jeg tror også de fleste andre) kunstner Bernard Munch.
Altså et meget lille værk, hvor kunstneren dog har formået at sætte en lang række streger.
Ikke meget information kan jeg finde på nettet, bortset fra Bernard Munch´s værker er eller har været til salg en del steder, uden at være meget dyre.
Til alt held medfører værket et certifikat fra Bernard Munch´s kunsthandeler, en hr. Edouard Weiss, Paris..
Hvordan den er endt på loppemarked i Knabstrup må siges at være lidt af en gåde.
Men Bobby Charlton spillede jo også for Blacktown City.
Så sådan er der så meget.
Wednesday, November 1, 2017
Fra præsidentens bord
Man kan lære meget af at læse Iben Thranholms ynglingsmedie, Russia Today - blandt venner blot
RT.
F.eks. denne nyhed fra den 31. oktober, hvor det, overraskende bliver meddelt at mystiske udenlandske NGO´er systematisk høster DNA fra russiske statsborgere.
Special services believe foreign NGOs are harvesting Russian DNA samples
Hvorfor vides ikke, og hvilken NGO´er der er tale om vides ikke rigtig. Fremgangsmåden afsløres heller ikke.
Men er der ikke blot tale om rygter som den uansvarlige presse blot spreder for at please den russiske befolknings behov for at være så særlig at fremmede ønsker prøver af deres DNA, samt for at fodre mistilliden til fremmede såkaldte NGO´er, der givet er agenter for bøsse-EU, fjende-USA og jøde-Israel?
Nej, selveste el presidente himself mr. Putin kan bekræftet at det er ganske vist.
“Do you know that biological material is being collected all over the country, from different ethnic groups and people living in different geographical regions of the Russian Federation?” the president asked. [til en lokal menneskeretsorganisation]
The question is – why is it being done? It's being done purposefully and professionally. We are a kind of object of great interest,”
Franz Klintsevich, the first deputy chairman of the Federation Council’s Committee for Defense and Security antyder at det er den gamle fjende USA som har mere end almindelige ondskabsfulde planer;
“I’m not saying that it is about preparing a biological war against Russia. But its scenarios, are, no doubt, being worked on. That is to say, in case the need arises"
Nej, jeg siger ikke at naboen tæver konen, det gør jeg ikke. Jeg siger bare at han har knojernene klar.
Der bliver ikke taget mange fanger i russisk politik.
For redaktøren her er det svært at forestille sig at det skulle være muligt at lave biologiske våben som kun og udelukkende skulle kunne ramme russere.
Herlige mennesker helt sikkert, men mon ikke også de er så blandet op med resten af os at det bliver meget svært.
Men man ved jo aldrig hvad de finder på i USA eller andre dele af ondskabens imperium.
Putin er til alt held på højde med situation;
“Let them do what they want, and we must do what we must"
RT.
F.eks. denne nyhed fra den 31. oktober, hvor det, overraskende bliver meddelt at mystiske udenlandske NGO´er systematisk høster DNA fra russiske statsborgere.
Special services believe foreign NGOs are harvesting Russian DNA samples
Hvorfor vides ikke, og hvilken NGO´er der er tale om vides ikke rigtig. Fremgangsmåden afsløres heller ikke.
Men er der ikke blot tale om rygter som den uansvarlige presse blot spreder for at please den russiske befolknings behov for at være så særlig at fremmede ønsker prøver af deres DNA, samt for at fodre mistilliden til fremmede såkaldte NGO´er, der givet er agenter for bøsse-EU, fjende-USA og jøde-Israel?
Nej, selveste el presidente himself mr. Putin kan bekræftet at det er ganske vist.
“Do you know that biological material is being collected all over the country, from different ethnic groups and people living in different geographical regions of the Russian Federation?” the president asked. [til en lokal menneskeretsorganisation]
The question is – why is it being done? It's being done purposefully and professionally. We are a kind of object of great interest,”
Franz Klintsevich, the first deputy chairman of the Federation Council’s Committee for Defense and Security antyder at det er den gamle fjende USA som har mere end almindelige ondskabsfulde planer;
“I’m not saying that it is about preparing a biological war against Russia. But its scenarios, are, no doubt, being worked on. That is to say, in case the need arises"
Nej, jeg siger ikke at naboen tæver konen, det gør jeg ikke. Jeg siger bare at han har knojernene klar.
Der bliver ikke taget mange fanger i russisk politik.
For redaktøren her er det svært at forestille sig at det skulle være muligt at lave biologiske våben som kun og udelukkende skulle kunne ramme russere.
Herlige mennesker helt sikkert, men mon ikke også de er så blandet op med resten af os at det bliver meget svært.
Men man ved jo aldrig hvad de finder på i USA eller andre dele af ondskabens imperium.
Putin er til alt held på højde med situation;
“Let them do what they want, and we must do what we must"
Tuesday, October 31, 2017
Michael Kvium
Michael kvium på Arken - ja, det er vel pligtstof.
Han arbejder denne gang i mange formater, især det klassiske maleri, hvor man kan konstatere hans nye ledmotiv er krager i grene på orange baggrund.
Et motiv han også har benyttet i et vægmaleri på hovedgaden i Holbæk.
Man forstår det godt.
Det er meget prægnant og stemningsfuldt,
Ellers er det på mange måder klassisk Kvium med groteske mennesker (mænd) i en ikke så venlig cirkusagtig setting.
Der bliver også arbejdet med video og skulpturagtige/instation værker.
Jeg er ikke alt for meget for kunst som skal lære mig noget om verden, og desværre var vi nok lidt for meget over i det til min smag.
Det blev politisk, og også så politisk at det var til at forstå.
F.eks. en udstilling af en kreaturvogn - og hvem mon der skal ind i den ?
Det var lidt skuffende at det var nødvendigt at gå til så kraftige virkemidler for at slå sin pointe fast.
Subtil har han måske aldrig været, men her kammer det over.
Trods alt var billederne som alt fantastiske, og det er vel værd at tage en tur til Ishøj for at se dem.
Der er naturligvis også muligheden for at se den største nulevende fiduskunstner Damien Hirst udfoldelser.
Kan man ikke andet, så kan man fiske med sin lille dreng - verden er endnu ikke af lave.
Sunday, October 22, 2017
Nu hvor han har været død så længe....
Må jeg indrømme at jeg så langt fortrækker den lumre Cohen fremfor vismanden og buddhisten Cohen.
Don't go home with your hard on - fra hans samarbejde med den senere drabsmand og særling. Phill Spector på Death of a Ladies' Man fra 1972.
Sjovt fact - Allen Ginsberg og Bob Dylan synger kor - dog uden at ødelægge noget.
Saturday, August 12, 2017
Mere kunst og lidt meta
Igen Jozef Jankovič.
Igen lidt hen i den slags vi måske godt kan forstå + et meta billede af en turist der tager et billede mens hendes billede bliver taget af endnu en turist.
Og så bruger hun Nikon!
Igen lidt hen i den slags vi måske godt kan forstå + et meta billede af en turist der tager et billede mens hendes billede bliver taget af endnu en turist.
Og så bruger hun Nikon!
Sunday, August 6, 2017
Så er der politisk kunst
Flere indtryk fra udstillingstedet Danubiana i Slovakiet.
Af kunstneren Jozef Jankovič.
Det er en stor mand indenfor Slovensk kunst og tilmed så kendt at han har udstillet på Tate
Han havde nogle problemer med at få lov til at udøve sin kunst under kommunismen, hvis der er nogle tilbage som kan huske den
Lidt mere lyst og legende i sin tunge østeuropæiske stil. De har det ikke nemt, det er til at forstå - men der er lyspunkter, trods alt.
Af kunstneren Jozef Jankovič.
Det er en stor mand indenfor Slovensk kunst og tilmed så kendt at han har udstillet på Tate
Han havde nogle problemer med at få lov til at udøve sin kunst under kommunismen, hvis der er nogle tilbage som kan huske den
Et lidt for tungt symbolsk værk til min smag, men nogle gange skal den slags bare ud.
Lidt mere lyst og legende i sin tunge østeuropæiske stil. De har det ikke nemt, det er til at forstå - men der er lyspunkter, trods alt.
Monday, July 31, 2017
Hundedage
Flere indtryk fra udstillingstedet Danubiana i Slovakiet.
Faktisk nok mit ynglingsværk fra stedet.
Elegant og dragende i formen, men uhyggeligt og fremmed.
Af kunstneren Oto Bachorik, Slovakiet.
Ham havde jeg heller aldrig hørt om, men det er så min fejl.
Faktisk nok mit ynglingsværk fra stedet.
Elegant og dragende i formen, men uhyggeligt og fremmed.
Af kunstneren Oto Bachorik, Slovakiet.
Ham havde jeg heller aldrig hørt om, men det er så min fejl.
Saturday, July 29, 2017
Stiv pik og håret tilbage - eller sporten og kunsten
Også mennesker fra den sjællandske muld kommer lidt ud fra tid til anden.
Således besøgte jeg Slovakiet i min ferie og udstillingstedet Danubiana.
Hvis man ikke kender det skal jeg ikke ligge dem det til last - det gjorde jeg heller ikke selv.
Man kan forstiller sig louisiana, bare endnu mere højborgerligt, for at finde niveauet.
Der var meget udmærket kunst, hvoraf det meste var ukendt for deres ydmyge udsende medarbejder - man kan tænke sig den Slovakiske Richard Mortensen, Per Kirkeby osv.
De havde også et par ting som havde sporten som tema.
Sport og kunst går fint hånd i hånd, allerede fra de gamle grækere tid som man siger, og der var også et par skulptur af den lokale kunstner - Svetozar Ilavsky
Således besøgte jeg Slovakiet i min ferie og udstillingstedet Danubiana.
Hvis man ikke kender det skal jeg ikke ligge dem det til last - det gjorde jeg heller ikke selv.
Man kan forstiller sig louisiana, bare endnu mere højborgerligt, for at finde niveauet.
Der var meget udmærket kunst, hvoraf det meste var ukendt for deres ydmyge udsende medarbejder - man kan tænke sig den Slovakiske Richard Mortensen, Per Kirkeby osv.
De havde også et par ting som havde sporten som tema.
Sport og kunst går fint hånd i hånd, allerede fra de gamle grækere tid som man siger, og der var også et par skulptur af den lokale kunstner - Svetozar Ilavsky
Lidt uopfindsom hedder værkerne Løber og golfspiller.
Måske hvis man ikke lige havde fanget pointen.
Lidt mere spas er der i samarbejdet mellem Martina Navratilova (min ynglings kvindelig tennisspiller - min mandlige favorit var naturligvis Ivan Lenel) og kunstneren Juraj Kralik.
I samarbejde har de skabt en del værker.
Dette værk i hyldest (må man formode) til Roland Garros.
Titel - RG 055.
Kort om ikke andet.
Morsomt nok så består et deres andre værker i at Fru Navratilova skylde bolde dyppet i maling op på læreder.
For os med børn kan man ikke undgå at tænke på Mimbo Jimbo laver kunst af Strid.
En del af Mimbo´s værk består af at han skyder tennisbolde op på lærredet - til alt held beslutter han at det ikke er vildt nok og fylder en kanon med maling som han brager op på maleriet.
En del af Mimbo´s værk består af at han skyder tennisbolde op på lærredet - til alt held beslutter han at det ikke er vildt nok og fylder en kanon med maling som han brager op på maleriet.
Nok et klogt valg - Mimbo Jimbo kommer trods alt på MOMA.
Mere kunst fra Slovakiet og flere strøtanker senere.
Friday, May 26, 2017
Kunst i det offentlige rum eller "Kan du fatte det, Marianne!"
Det er herligt med kunst.
Det er herligt med ting man kan forstå.
Er det herligt med kunst man kan forstå?
Måske ikke.
Holbæk city har fået et kunstværk smidt ud på den lokale handelsgade.
Fundamentalisme af Jens Galschiøt.
Det er en gevaldig stor skulptur.
Ordet Fundamentalisme er lavet af kobber, formet som bøger, der så former bogstaverne.
Ganske snild og godt fundet på.
Bogstaverne står på et fundament, hvori der er indbygget en række tv-skærme på dels yder- og indersiden.
Det er muligt at gå ind i skulpturen.
På skærmene optræder en række citater fra biblen, koranen og toraen.
På ydersiden optræder de "lyse" citater fra de religiøse bøger.
På indersiden optræder de "mørke" citater fra de religiøse bøger.
Ja, så tænker man jo - gad vide hvordan den skulptur skal forstås?
Hvad skal jeg lære af den?
Hvad skal jeg tænke, hvilken budskab skal jeg tage med?
(Bogstaverne er opbygget af kopier af henholdsvis bibler, koraner og toraer - ingen sagesløse rigtige religiøse skrifter er kommet til skade ved produktionen - "af respekt for de hellige bøger" - pyha)
Ja, man kan jo godt komme i tvivl.
Men til alt held ilder kunstneren den forudsætningsløse tilskuer til hjælp.
På den, til kunstværket tilkoblet informationstavle bliver værket forklaret så alle kan være med.
Jeg har tilladt mig at løfte lidt af teksten fra projektets hjemmeside - fundamentalism.
"Ideen med skulpturen er at etablere en dialog om, at disse tre religioner både er meget menneskekærlige og meget menneskefjendske. Skulpturen sætter fokus på, at både Toraen, Biblen og Koranen indeholder så mange ‘lyse’ og smukke udsagn, at man kan opbygge et meget smukt, harmonisk og menneskekærligt samfund ud fra alle tre bøger. Modsat indeholder alle bøgerne også så mange menneskefjendske og totalitære udsagn, at man kan opbygge en totalitær stat ud fra hver eneste bog.
Det er samtidig et slags oplysningsprojekt om religionerne, og det er meningen at dialogen kan være med til at nedbryde en masse fordomme. F.eks. kan man, på baggrund af den danske debat, blive forbavset over hvor hård kristendommen er over for kvindekønnet og hvor relativt blid koranen er over for kvinder.
Man kan altså argumentere for, at det ikke er de religiøse skrifter, der er årsagen, men udelukkende hvad side af religionerne de mennesker, der tror på dem, vælger at knytte an til: den ‘mørke’ eller den ‘lyse’ side."
Ja, det radikale venstre - nu som kunst, kunne man sige hvis man var i et lidt ondskabsfuldt humør, så det skal jeg udelade.
Men altså, nu for at køre den med staveplader, så bliver folk tiltrukket af de lyse budskaber på ydersiden, men trukket ind i miden og indfanget af de mørke budskaber.
Det kunne jo så være sjovt hvis det var vendt op således at de mørke budskaber var op ydersiden og folk blev tiltrukket af dem, men fandt frelsen jo dybere de kom ind i religionen.
Men selv Halalhippier ved jo at sådan er verden nok ikke indrettet.
Trods alt.
Det er herligt med ting man kan forstå.
Er det herligt med kunst man kan forstå?
Måske ikke.
Holbæk city har fået et kunstværk smidt ud på den lokale handelsgade.
Fundamentalisme af Jens Galschiøt.
Det er en gevaldig stor skulptur.
Ordet Fundamentalisme er lavet af kobber, formet som bøger, der så former bogstaverne.
Ganske snild og godt fundet på.
Bogstaverne står på et fundament, hvori der er indbygget en række tv-skærme på dels yder- og indersiden.
Det er muligt at gå ind i skulpturen.
På skærmene optræder en række citater fra biblen, koranen og toraen.
På ydersiden optræder de "lyse" citater fra de religiøse bøger.
På indersiden optræder de "mørke" citater fra de religiøse bøger.
Ja, så tænker man jo - gad vide hvordan den skulptur skal forstås?
Hvad skal jeg lære af den?
Hvad skal jeg tænke, hvilken budskab skal jeg tage med?
(Bogstaverne er opbygget af kopier af henholdsvis bibler, koraner og toraer - ingen sagesløse rigtige religiøse skrifter er kommet til skade ved produktionen - "af respekt for de hellige bøger" - pyha)
Ja, man kan jo godt komme i tvivl.
Men til alt held ilder kunstneren den forudsætningsløse tilskuer til hjælp.
På den, til kunstværket tilkoblet informationstavle bliver værket forklaret så alle kan være med.
Jeg har tilladt mig at løfte lidt af teksten fra projektets hjemmeside - fundamentalism.
"Ideen med skulpturen er at etablere en dialog om, at disse tre religioner både er meget menneskekærlige og meget menneskefjendske. Skulpturen sætter fokus på, at både Toraen, Biblen og Koranen indeholder så mange ‘lyse’ og smukke udsagn, at man kan opbygge et meget smukt, harmonisk og menneskekærligt samfund ud fra alle tre bøger. Modsat indeholder alle bøgerne også så mange menneskefjendske og totalitære udsagn, at man kan opbygge en totalitær stat ud fra hver eneste bog.
Det er samtidig et slags oplysningsprojekt om religionerne, og det er meningen at dialogen kan være med til at nedbryde en masse fordomme. F.eks. kan man, på baggrund af den danske debat, blive forbavset over hvor hård kristendommen er over for kvindekønnet og hvor relativt blid koranen er over for kvinder.
Man kan altså argumentere for, at det ikke er de religiøse skrifter, der er årsagen, men udelukkende hvad side af religionerne de mennesker, der tror på dem, vælger at knytte an til: den ‘mørke’ eller den ‘lyse’ side."
Ja, det radikale venstre - nu som kunst, kunne man sige hvis man var i et lidt ondskabsfuldt humør, så det skal jeg udelade.
Men altså, nu for at køre den med staveplader, så bliver folk tiltrukket af de lyse budskaber på ydersiden, men trukket ind i miden og indfanget af de mørke budskaber.
Det kunne jo så være sjovt hvis det var vendt op således at de mørke budskaber var op ydersiden og folk blev tiltrukket af dem, men fandt frelsen jo dybere de kom ind i religionen.
Men selv Halalhippier ved jo at sådan er verden nok ikke indrettet.
Trods alt.
Thursday, October 20, 2016
Shells at the Sea
Shells at the Sea, HolbækEko Prawoto, kunstner fra noget så eksotisk som Indonesien.
Det mest fantastiske, bortset fra stupturen i sig selv, er at den endnu ikke er overtegnet, pisset i stykker eller bare brændt af.
Indonesien optræder ikke ofte i populærkulturen.
Jeg kan umiddelbart kun komme på en Tom Waits sang - what's he building, om en mærkelig mand der laver noget i sit hus sent om natten og det er nok ikke julegaver til børnene der arbejdes på.
Og det faktum at "And he used to have a consulting business in Indonesia..." gør ham ikke mindre mistænkelig.
Måske det er ham som sælger bambus til kunstnere.
Så er spørgsmålet bare hvad det ret faktisk er de bygger.
Sunday, August 14, 2016
Sunday, June 19, 2016
Sunday, June 5, 2016
Kunst må der til
Det er godt for dem.
Julie Djikey, congolesiske performancekunstner laver i sagens natur ting som ikke kan sættes i ramme og hænges op på vægen.
En fantastisk oplevelse var det at se hende i Holbæk som en del af Images 16.
Ja, det er i dag mere end en måned siden, men oplevelsen skulle fordøjes - skulle sætte sig.
Hendes øvelse er at vandre gennem (i dette tilfælde Holbæk) byen iført spildolie, svømmebriller og en bh lavet af konservesdåser.
Foran sig skubber hun en lille bil lavet af blik.
Den gik forøvrigt i stykker under hendes performance i Holbæk, men det ødelagde ikke rigtigt noget af oplevelsen.
Ikke meget variation ville man måske sige, men Mark Knofler spiller guitar, Iron Maider spiller heavy, og det er der jo ikke nogle som beklager sig over.
Ja, det skulle sikkert sige noget om forbrugersamfundet og sådan noget, men derfor kan man jo godt nyde det.
Helt bestemt højdepunktet i de kunstbegivenheder som ramte Holbæk i forbindelse med Images 16.
Der blev også lavet flere blivende værker, dem kikkes der på senere.
Julie Djikey, congolesiske performancekunstner laver i sagens natur ting som ikke kan sættes i ramme og hænges op på vægen.
En fantastisk oplevelse var det at se hende i Holbæk som en del af Images 16.
Ja, det er i dag mere end en måned siden, men oplevelsen skulle fordøjes - skulle sætte sig.
Hendes øvelse er at vandre gennem (i dette tilfælde Holbæk) byen iført spildolie, svømmebriller og en bh lavet af konservesdåser.
Foran sig skubber hun en lille bil lavet af blik.
Den gik forøvrigt i stykker under hendes performance i Holbæk, men det ødelagde ikke rigtigt noget af oplevelsen.
Ikke meget variation ville man måske sige, men Mark Knofler spiller guitar, Iron Maider spiller heavy, og det er der jo ikke nogle som beklager sig over.
Ja, det skulle sikkert sige noget om forbrugersamfundet og sådan noget, men derfor kan man jo godt nyde det.
Helt bestemt højdepunktet i de kunstbegivenheder som ramte Holbæk i forbindelse med Images 16.
Der blev også lavet flere blivende værker, dem kikkes der på senere.
Monday, May 23, 2016
Tuesday, April 19, 2016
Bare det ligner eller noget ....
Til kunstmesse / Art Nordic i Øsknehallen.
Efter at have studeret hvad der kommer på museum, er det sjovt at dykke ned i det som enten er niveauet under eller er boblere til de hellige haller.
Et helt igennem kommercielt (og det er jo skønt) projekt for gallerier og privatpraktiserende kunstnere.
Enkelt eksempler på hvad jeg har fundet ekstraordinært på en eller anden måde, mest ekstraordinært på den ikke så gode måde, må jeg indrømme.
Armensk / russisk skal der jo også være plads til.
En lidt anden æstetik end man er vant til, med mindre man stadig har sine velour fotostater fra 70 erne hængt op.
Popkunst kan man jo hurtig lave og blive lidt træt af, men Fantomet kan jeg godt lide.
Vist fransk
Cubansk kunst så vidt jeg husker.
Fint humør og billig vin.
Et produkt hvis salgspotentiale jeg ikke personligt ser - man kunne vist også få en Bob Dylan, hvis behovet mere var til det.
Faktisk et dejligt billede syntes jeg. Flodheste er altid dejlige.
Igen en ven fra tegneseriens verden. Det var naturligvis solgt.
Innovative samarbejde mellem kunsten og bedemanden.
Det er vist i Ghana man kender traditionen med meget udsmykket kister og det er jo dejligt at vi også kan tage den skik til os.
Noget mere opfindsomt syntes jeg nok man har set at de er i Ghana, men det kan være at man lige skal have det ind under neglene heroppe nordpå.
Overordnet vil jeg sige at jeg var glad for at jeg havde fået indgangen gratis - 100 kr. som det ville koste at betale indgangen var noget peberet, for nu at sige det mildt.
Efter at have studeret hvad der kommer på museum, er det sjovt at dykke ned i det som enten er niveauet under eller er boblere til de hellige haller.
Et helt igennem kommercielt (og det er jo skønt) projekt for gallerier og privatpraktiserende kunstnere.
Enkelt eksempler på hvad jeg har fundet ekstraordinært på en eller anden måde, mest ekstraordinært på den ikke så gode måde, må jeg indrømme.
Armensk / russisk skal der jo også være plads til.
Popkunst kan man jo hurtig lave og blive lidt træt af, men Fantomet kan jeg godt lide.
Vist fransk
Cubansk kunst så vidt jeg husker.
Fint humør og billig vin.
Et produkt hvis salgspotentiale jeg ikke personligt ser - man kunne vist også få en Bob Dylan, hvis behovet mere var til det.
Faktisk et dejligt billede syntes jeg. Flodheste er altid dejlige.
Igen en ven fra tegneseriens verden. Det var naturligvis solgt.
Noget mere opfindsomt syntes jeg nok man har set at de er i Ghana, men det kan være at man lige skal have det ind under neglene heroppe nordpå.
Overordnet vil jeg sige at jeg var glad for at jeg havde fået indgangen gratis - 100 kr. som det ville koste at betale indgangen var noget peberet, for nu at sige det mildt.
Subscribe to:
Posts (Atom)