det skal man jo - lige hen over de politisk grænsepæle.
Valget er jo for længst overstået, men måske en af grundene til de radikales dårlige valg, var en mangel på vejledning ved valgstederne.
Det er måske at sætte Anna Mee Allerslevs synspunkt lidt på spidsen og så måske alligevel ikke.
I en kronik i Jyllandsposten sætter hun i hver fald fokus på nogle problemer med den måde valghandlingen er organiseret på.
Vi bringer et fyldigt uddrag af hendes argumentation:
"På valgdagen stemte jeg i Korshallen tæt på Blågardsgade på Nørrebro. Et område af byen, hvor der bor mange mennesker med anden etnisk oprindelse. Her hang der kun en vejledning. Og den var på dansk.
Det er et demokratisk svigt. For der skal ikke meget til, før en stemmeseddel bliver erklæret ugyldig.
Nydanskere, der ønsker at bidrage til demokratiet, risikerer at miste deres stemme, fordi den eneste vejledning er på et sprog, de stadig ikke er helt fortrolige med."
Ja, det er jo også et synspunkt.
Men til det er der jo at indvende at;
1. Dansk indfødesesret får man i princippet kun (også under den såkaldte humanistiske tidligere regering) hvis man enten er født og vokset op i Danmark, altså har boet i landet i (hæng mig nu ikke op på de præcise tal) godt over 10 år, eller hvis man bestået en test, hvori indgår en danskprøve indgår.
Man skal så gerne være i stand til at forstå en vejledning om noget så simpelt som afgivelse af stemme. Du får til folketingsvalget en stemmeseddel, sætter et kryds (men kun et), aflevere den i boksen, tager en bonbon og går hjem med god samvittighed.
2. Hvis man ikke forstår dansk, hvordan skal man så vide hvem eller hvilket parti man skal stemme på?
Alt valgkamp foregår på dansk.
Forskellene i dansk politik er ikke store.
Det er svært at kende forskel på de store politiske partier, hvis man ikke har en god forståelse af det danske sprog - og selv da kan det være svært.
Nå, men det var hjælpe vi skulle og ikke politisere, og der er hjælp at hente for Anna Mee Allerslevs danske statsborger uden tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå den danske vejledning, men med tilstrækkelige gode engelskkundskaber til at kunne forstå en engelsk sådan.
Vi skal på internettet, men det klare vi jo nok.
Vi kan jo engelsk.
På folketingets hjemmeside, den engelsksproget version, kan der findes en sektion (Elections and Referendums) rettet imod netop den målgruppe.
På denne sektion kan findes en publikation, Parliamentary Election Act of Denmark, hvor man på side 23-24 tydeligt kan læse hvordan man rent praktisk stemmer.
Man har jo travlt som Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, så det kan man godt komme til at overse.
Men kære Anna, næste gang du støder ind i en danske medborger som skal til folketingsvalg, som ikke lige forstår dansk så godt, men behersker engelsk tip-top, så kan du bare henvise til overstående publikation.
Det er helt gratis.
Valget er jo for længst overstået, men måske en af grundene til de radikales dårlige valg, var en mangel på vejledning ved valgstederne.
Det er måske at sætte Anna Mee Allerslevs synspunkt lidt på spidsen og så måske alligevel ikke.
I en kronik i Jyllandsposten sætter hun i hver fald fokus på nogle problemer med den måde valghandlingen er organiseret på.
Vi bringer et fyldigt uddrag af hendes argumentation:
"På valgdagen stemte jeg i Korshallen tæt på Blågardsgade på Nørrebro. Et område af byen, hvor der bor mange mennesker med anden etnisk oprindelse. Her hang der kun en vejledning. Og den var på dansk.
Det er et demokratisk svigt. For der skal ikke meget til, før en stemmeseddel bliver erklæret ugyldig.
Nydanskere, der ønsker at bidrage til demokratiet, risikerer at miste deres stemme, fordi den eneste vejledning er på et sprog, de stadig ikke er helt fortrolige med."
Ja, det er jo også et synspunkt.
Men til det er der jo at indvende at;
1. Dansk indfødesesret får man i princippet kun (også under den såkaldte humanistiske tidligere regering) hvis man enten er født og vokset op i Danmark, altså har boet i landet i (hæng mig nu ikke op på de præcise tal) godt over 10 år, eller hvis man bestået en test, hvori indgår en danskprøve indgår.
Man skal så gerne være i stand til at forstå en vejledning om noget så simpelt som afgivelse af stemme. Du får til folketingsvalget en stemmeseddel, sætter et kryds (men kun et), aflevere den i boksen, tager en bonbon og går hjem med god samvittighed.
2. Hvis man ikke forstår dansk, hvordan skal man så vide hvem eller hvilket parti man skal stemme på?
Alt valgkamp foregår på dansk.
Forskellene i dansk politik er ikke store.
Det er svært at kende forskel på de store politiske partier, hvis man ikke har en god forståelse af det danske sprog - og selv da kan det være svært.
Nå, men det var hjælpe vi skulle og ikke politisere, og der er hjælp at hente for Anna Mee Allerslevs danske statsborger uden tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå den danske vejledning, men med tilstrækkelige gode engelskkundskaber til at kunne forstå en engelsk sådan.
Vi skal på internettet, men det klare vi jo nok.
Vi kan jo engelsk.
På folketingets hjemmeside, den engelsksproget version, kan der findes en sektion (Elections and Referendums) rettet imod netop den målgruppe.
På denne sektion kan findes en publikation, Parliamentary Election Act of Denmark, hvor man på side 23-24 tydeligt kan læse hvordan man rent praktisk stemmer.
Man har jo travlt som Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, så det kan man godt komme til at overse.
Men kære Anna, næste gang du støder ind i en danske medborger som skal til folketingsvalg, som ikke lige forstår dansk så godt, men behersker engelsk tip-top, så kan du bare henvise til overstående publikation.
Det er helt gratis.
No comments:
Post a Comment