Men forleden var jeg ned og udvide horisonten på det lokale folkebibliotek og faldt over hans seneste udgivelse - Privateering.
Mark Knopfler har efter min beskedne mening haft det problem at han er næsten for dygtig - det kan næsten blive for perfekt, så det bliver ferskt og lidt småkedeligt.
Lidt ligesom jeg også syntes at Bryan Ferry også tit lige bliver lidt smålumsk kedelig.
Men på seneste udgivelse lykkes det ham at holde sig nogenlunde indenfor stregerne - bevares, der er lidt meget irsk folkemusik fra tid til anden, men vi klare jo også at Bowie spiller lidt sax og Dylan tager et par greb på guitaren.
Det nummer jeg holder mest af på pladen er dette:
Vi er i det melankoliske hjørne, men det er nu der manden gør sig bedst.
Vi forventer jo heller ikke at kunne købe forårsruller hos bageren.
Forøvrigt et fantastisk cover.
Ikke et indlæg uden et eget produceret foto som passer til dagens indlæg.
No comments:
Post a Comment