Melankoli og Michael Kartofler

Det er 100 år siden jeg sidst hørte Mark Knopfler - eller Michael Kartofler som vi så morsomt kaldte ham i mine unge dage.

Men forleden var jeg ned og udvide horisonten på det lokale folkebibliotek og faldt over hans seneste udgivelse - Privateering.

Mark Knopfler har efter min beskedne mening haft det problem at han er næsten for dygtig - det kan næsten blive for perfekt, så det bliver ferskt og lidt småkedeligt.
Lidt ligesom jeg også syntes at Bryan Ferry også tit lige bliver lidt smålumsk kedelig.

Men på seneste udgivelse lykkes det ham at holde sig nogenlunde indenfor stregerne - bevares, der er lidt meget irsk folkemusik fra tid til anden, men vi klare jo også at Bowie spiller lidt sax og Dylan tager et par greb på guitaren.

Det nummer jeg holder mest af på pladen er dette:



Vi er i det melankoliske hjørne, men det er nu der manden gør sig bedst.
Vi forventer jo heller ikke at kunne købe forårsruller hos bageren.
Forøvrigt et fantastisk cover.
   

Ikke et indlæg uden et eget produceret foto som passer til dagens indlæg.

Lidt hjælp til til DF og Folkebevægelsen imod EF

Eller EU eller hvad de nu kalder sig for tiden.
I kører bare denne lille video fire gange i træk i jeres præsentationsprogram - efterfulgt af et banner med teksten - Ud af det elitære lort, stem DF eller Folkebevægelsen.

Barroso's provocation - New Narrative for Europe

Hold nu op - jeg har sjældent set så selvfed fedladen kiksethed - EU kan være god for mange ting, men hold jer til det teknokratiske - lad alt andet være.

Hør mig - jeg er også borger i EU - lad det være. Stop med det, nu.
Tak.

9/11 was a inside job

Er i nu sikker?

Jeg tror det faktisk ikke - det er kedeligt og mainstream - men nej. jeg tror det ikke.
Men hvorom, alting er - lad det gå, slip det - i bliver bitre mennesker af det.

*set ved det kongelige bibliotek, juridisk afdeling

Det er ikke fordi jeg har noget imod

solnedgange, roser, heste i gyldent lys, blomster osv, men jeg bliver draget af hverdagens mere trivielle efterladenskaber og objekter.
Vore tysk/japanske (og ikke et ord om aksemagterne) ven Carl Zeiss Planar 1.7 50mm igen.

Fire billeder - det er da virkelig ikke fång schwææj (feng shui for alle jer der ikke læser lydsprog), så vi napper et ekstra og denne gang et naturbillede, bare fordi at det også kan være kønt - vore ven fra USSR oh den kolde krigs tid -  Helios-44M 58mm F2 og ikke et ord om Ukraine.

Hep - Hep