Så går vi dybt etnisk

Der er ingen ende på de problemer Tuareg folket i Sahel har.
De bliver tit behandler skidt, deres livevis og kultur bliver undertrykt og deres ønske om en egen stat bliver ignoreret.
Der er heller næsten ingen ende på de problemer de (deres politiske repræsentanter) skaber for sig selv.
Når man nu tænker over det var alliancen med Libyen under Muhammeds storhedstid nok ikke den bedste ide, og den rolle nogle Tuaregere spillede under opstanden var måske heller ikke så heldig, sådan set fra en vestlig humanistisk side.
Og selv om det virkede som en god ide at lave opstand i Mali (igen), med alle sine gode våben og mænd fra Libyen, så viste det sig jo også at det ikke var en god ide at tage de gode islam kammerarter (som vensten var med til at bevæbne i forbindelse med den humanitære hjælp til Libyen) med.
De overtog, sjovt nok kontrollen over de "befriet" områder og indførte deres version af Talibanstyret.
Og så har de jo lavet de vanlige spas med at ødelægge nogle gamle ugudelige bygninger, spærre kvinderne inde, hugget hænder og arme af krimineller og forbudt musik.
Og nu har Tuaregernes organisation afbrudt alliancen med islamisterne og lovet de franske styrker, at de nok skal hjælpe dem imod deres tidligere venner, hvis så franskmændende lover at de ordinære Malinesiske styrker ikke kommer ind på de "befriet" områder.
Og sådan bliver den ordning jo ret tænkeligt ikke.
Men musikken kan ikke tage fra dem, eller det kan man jo godt, men hvad der er lavet har vi muligheden for at nyde.
Tinariwen er det bedst kendt Tuareg band og nyder almen (velfortjent) respekt i musik- og kritikerekrese.
Dem har jeg skrevet lidt om før og de er også alment kendt.
Her er de i samarbejde med Kiran Ahluwalia, en indisk/Canadisk sanginde, som synger old-persiske digte i moderne verdenmusik fremføring.


Så bliver det vist ikke meget mere multietnisk.
Den næste kunstner er Bombino. En Tuareg fra Niger.
I Niger er der det morsomme forhold at Tuareg folkets områder indeholder en masse uran og sådan noget, hvorfor at udsigterne til mere selvstyre i det område har lange udsigter.
Bombino har været på flugt efter et Tuareg oprør i 2009, hvor Nigers regering forbød guitarer blandt Tuaregfolkene. Han har siden vendt tilbage og er en af the rising stars blandt verdenmusikken.
Vi er måske sådan ude i det lidt mere dansable rytmiske musik. Der er i alle tilfælde herlig musik. Og så kan man jo selv hører at han går ind for demokrati og det kan vi jo godt lide her.
Dans med de smukke, barfodet, brune damer!