Monday, January 7, 2013

Hvad har Lionel Richie nu gjort?

I dagens Politiken (7. januar) stiller man, igen, igen spørgsmålet - Har (folke-) biblioteket overhovedet en fremtid? 
Og det kan jo relevant nok i betragtning af at den traditionelle funktion, udlån af bøger og andre materiale bliver mindre og mindre, der er færre og færre udlån, færre og færre biblioteker og færre og færre brugere på de biblioteker som er tilbage.
Sådan går det, fremtiden lader sig ikke holde tilbage, verden er ikke som i 1987 eller 1952.
Personligt tror jeg at folkebiblioteket har en fremtid som et mødested for børn, unge mennesker, førtidspensionister, psykiske syge, de sære og utilpasset, som har behov for et sted udenfor hjemmet, som ikke stiller så mange krav om udadvent og omstillingsparat adfærd.
Det kan man godt indstille sig på ude bag de brune borde.
Det er naturligvis ikke så nemt, når man har en helt anden opfattelse af hvordan ens arbejdsliv skal se ud.    

En af de tegn på systemets sammenbrud man se er at folkebibliotekernes forsøg på at gå det moderne i bedene, Bibzoom, en service for digital udlån af musik, nu er blevet forladt af to af de største folkebiblioteker, København og Århus (det er noget kruk med det dobbelt A - det hedder Århus).
Det er ikke rigtig noget som tiltrække publikum, som har en mængde af kommercielle tilbud af vælge imellem til digital indkøb og afspillen af musik. (Rigtige musikelskere hører naturligvis deres musik på CD - de digitale tilbud er af for ringe en kvalitet).

Så er det, som bibliotekar, dejligt at have en formand som forstår at tænke nyt, Pernille Drost:
»Det er back to basic. Er det virkelig bibliotekets rolle at udlåne Lionel Richie? Bibliotekerne skal i stedet være et alternativ til markedet. Og når man kan få musik gratis, så skal vi vise, hvordan man kan bruge det gratis tilbud, og så bruge pengene på det, der ikke er tilgængeligt«

Naturligvis skal biblioteket være et alternativ til at brugerne selv indkøbte bøger, holder tidsskrifter, aviser, databaser - det siger jo sådan set sig selv. Det har været bibliotekets funktion siden det blev opfundet.

Men hvad har Lionel Richie gjort siden at han ikke fortjener en plads på hylden?
Skal der kun være 12 tonemusik på spolebånd i musikbiblioteket eller hvad har man forestillet sig?
Er Lionel Richie af så speciel dårlig kvalitet at han ikke skal indkøbes?
Skal der måske ikke være dansemusik på bibliotekerne mere, eller ingen rytmisk musik?
Der bliver i hver fald hurtigt tomt på på musikbibliotekerne hvis der ikke skal være den musik som er "gratis" tilgængelig et eller andet sted og lad mig gætte på at der også hurtigt bliver endnu hurtigere tomt for brugere.

Så kan man naturligvis side og høre sin Stockhausen i fred og ro så længe uden at blive forstyret af vulgære mennesker der vil have noget med Elvis Presley at danse til.

Lionel Richie er ikke helt min smag, selv om jeg godt kan have en sød tand med hensyn til den fuldfede popmusik, men vi skal da lige have et par nummer med manden, inden han bliver fjernet fra de danske folkebiblioteker.
   
Her lidt fra hans seneste udgivelse - Tuskegee - en samling af hans tidligere hits, nu som duetter - det lyder som et rimeligt fesent projekt, men den slags skal der også være plads til.
Her med Shania Twain.
Nej, det er ikke kunstnerisk nødvendigt.

No comments: