Det kniber med at få blodtrykket helt op over den nuværende situation i dansk politik.
Det er jo den nødvendige økonomiske politik med homoægteskab oven i hatten.
Svært at komme op i det røde felt over det og at påpege at regeringen fører den stik modsatte politik af hvad de lovede før valget er vel det stik modsatte af news.
Så kan man da bare glæde sig over andre gode ting i tilværelsen.
F.eks. den herlige kulturoplevelse på Østerbro stadion:
Copenhagen Athletics Games
Faktisk går jeg ikke så meget op i atletik. Jeg syntes det går alt for meget op i rekorder og tider.
Jeg kan godt lide vædeløbet, hvem kommer først ned til den anden ende, men om det foregår hurtigere eller langsommer end en eller anden østtysker fra 1985 er mig noget nær det samme.
Men en enkelt aften i den herlige blanding af den rene amatørisme og hviderussiske, belgiske, tyske, ukrainske, nigerianske atleter, kommet for at vinde de 300 euro der var præmiepengene i de fleste konkurrencer, er nu ikke at foragte.
Især ikke når det foregår på Danmarks smukkeste stadion.
Det giver også en muligheden for at dyrke sin hobby, fotograferingen.
For de teknisk interesseret er alle billeder taget med et efterhånden noget bedaget Canon EOS 40D, et ældgammel 70-210 F4 fra først i 80erne og et (nyt) Tamron 17-50 F 2.8.
Det siger sig selv at det gamle lort giver den bedste kvalitet.
400m hæk - Belgiske Michael Bultheel på vej ned efter sine 300 euro.
400m hæk - danske Sara Slott Petersen syntes også at hun skal have noget ud af det.
100 m mænd - indledende heat - så vidt jeg husker Oluseyi Smith fra Canada der tager førstepladsen. Finalen vindes af Kenroy Anderson fra Jamaica foran Smith i en disciplin hvor de lokale deltagere må siges at være henvist til statisternes rolle.
En rekord var vi nødt til at have og tilmed en verdenrekord! og det af en dansker. Og den slags kan ikke rigtig foregår i de almindelige anderkendte discipliner, så man havde opfundet sin egen. Sportsløbehjul - her var det meget hurtig tid på sprintdistancen, 400m (eller så).
Der var andre fine konkurrencen, b.la. en meget fin kuglestødskonkurrence for herre (og lad mig sige at i kuglestød er udtrykket herre meget velvalgt) som jeg ikke fik nogle ordenlige billeder af.
Det blev til en række stemningsbilleder fra stadion.
Noget af det som virkelig giver stemningen på stadion er de mange bronze statuer.
No comments:
Post a Comment