Same same - melodien har bare en anden farve

Da den ny regering tråde til og vi endelig fik set regeringsgrundlaget, var jeg så kvik at bemærke til en bekendt at nu skulle vi så have den samme politik, bare med mere homoseksualitet.

Altså regeringen ville føle sig nød til at fører den samme politik, blot med endnu flere skatter og såkaldte samfundsopdragene afgifter, men for at få arbejdsro til den manøvre var de tvunget til at lægge en røgtæppe af symbolske beslutninger og forslag ud over medievirkeligheden.

Ja, det er da urimeligt helt at sige at det ny regering fører præcis den samme politik som den gamle, men helt ude i hampen er det nu heller ikke.
Vi har forlængst set partierne forlade de 12 minutter, hele tanken om at vi skal ikke spare os ud af krisen men investere er også blevet smidt over bords for blot at holde samfundsballonen nogenlunde svævende.

Men til alt held for underholdningsværdien så er man slet ikke nået til bunds i kassen med forslag som skal aflede opmærksomheden.
Som nu dette forslag fra SF - SF: Kirkeministeriet skal have nyt navn

Og hvilket navn har man, med alt sin indsigt i hvad der kan generer flest mulige vrede læserbreve i Jyllandsposten, besluttet sig for?
Såmænd: Ministeriet for livsanskuelser - et fantastisk godt valg.

Begrundelsen for at vælge netop dette navn lyder i alt sin banalitet ved Pernille Vigsø Bagge: at
»Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme«

Ja, skal vi kunne rumme at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser- tja, det kan da godt være, men skal vi have et ministerium for det?
Hvad skal et Ministerium for livsanskuelser rent faktisk konkret foretage skal sig står lidt hen i det uvisse.

Jeg er ikke meget for den folkekirkeordning vi har i dag, men i det mindste har ministeriet et ærligt navn - Kirkeministeriet tager sig af ordningen af folkekirken.
Jeg syntes at staten skulle holde op med det, men jeg ser da ikke nogen grund til at vi skal suge alle mulige andre trosretninger og livsanskuelser ind i den statslige sump.

Er der for øvrigt nogle andre trosretninger og livsanskuelser som givet udtryk for et kæmpe behov for at være med i kirkeministeriets trygge omfavnelse?