Jeg kendte jeg kun så kort.
Hver dag gik jeg forbi, men ikke en eneste gang gik jeg lige ned til jer og hilste på.
Det kunne jeg jo godt have gjort - i var ikke så mange og kunne måske nok trænge til lidt opmuntring.
Men ak, jeg gik bare forbi.
Og så i går var det enegyldigt forbi. Jeres noget intellektuelt improviseret lejr var helt fjernet, kun var der tilbage en sørgelig hjemmebygget bænk.
Men alt har sin tid og måske det var for det bedste. Vi går trods alt den kolde tid i møde....
1 comment:
Ja enig
Post a Comment