Mens resten af den politiske verden går og spiller deres (og vælgernes) tid med at diskutere Ole Sohn, Henrik Sass, finanslov og andre viderværdigheder, er det rart at vide at, i det mindste en politiker, har indsigt til at spørge ind til de problemer som betyder noget, ikke bare for hans egne vælgere, men for hele nationen som sådan.
Det er (naturligvis, fristes man til skrive) et spørgsmål som relatere sig til den særlige afart af commedia dell'arte vi i Danmark har valgt at kalde DSB.
Men naturligvis må man spørge sig selv - hvilket problem kan DSB muligt have, som ikke er blevet beskrevet i dagspressen, i folketingets spørgetime, på blogs, i de talrige stunder på landes stationer mens man venter på bare en enkelt IC4, IC3 eller bare de gode gamle blå kreaturvogne?
Kan det være muligt at finde et enkelt problem, et kritikpunkt som ikke allerrede er kastet ovenpå den Sisyfossten som den skinnebetjente personbefordring er i Danmark?
Ja, naturligvis kan det det, bare man er omhyggelig nok.
Og omhyggelig nok er Dansk Folkepartis Morten Marinus, som den 7. november har stille Trafikministeren det gode, ja fremragende spørgsmål:
”Er ministeren enig i, at det er problematisk, at servicemeddelelser i DSB's tog i nogle tilfælde kun kommer på engelsk over højttalerne og ikke på dansk?”
Nu har jeg personligt kørt med DSBs regionaltog rigtig længe, og rigtig mange gange (givet en straf for et dybt syndbart tidligere liv) og jeg ville da også syntes at det var totalt urimeligt hvis meddelelsen om at vi (igen) venter på signal, modkørende tog, at isen smelter, bladene blæser væk, eller hvad har vi, kun blev givet på engelsk.
Det er nu godt aldrig sket for mig personligt, men det ville da være problematisk, dybt problematisk - utroligt problematisk.
Det må vi have sat en stopper for, nu - før det griber om sig.
