Sunday, November 20, 2011

Styr på prioriteterne

Ikke i rute
Mens resten af den politiske verden går og spiller deres (og vælgernes) tid med at diskutere Ole Sohn, Henrik Sass, finanslov og andre viderværdigheder, er det rart at vide at, i det mindste en politiker, har indsigt til at spørge ind til de problemer som betyder noget, ikke bare for hans egne vælgere, men for hele nationen som sådan.

Det er (naturligvis, fristes man til skrive) et spørgsmål som relatere sig til den særlige afart af commedia dell'arte vi i Danmark har valgt at kalde DSB.
Men naturligvis må man spørge sig selv - hvilket problem kan DSB muligt have, som ikke er blevet beskrevet i dagspressen, i folketingets spørgetime, på blogs, i de talrige stunder på landes stationer mens man venter på bare en enkelt IC4, IC3 eller bare de gode gamle blå kreaturvogne?

Kan det være muligt at finde et enkelt problem, et kritikpunkt som ikke allerrede er kastet ovenpå den Sisyfossten som den skinnebetjente personbefordring er i Danmark?

Ja, naturligvis kan det det, bare man er omhyggelig nok.
Og omhyggelig nok er Dansk Folkepartis Morten Marinus, som den 7. november har stille Trafikministeren det gode, ja fremragende spørgsmål:

”Er ministeren enig i, at det er problematisk, at servicemeddelelser i DSB's tog i
nogle tilfælde kun kommer på engelsk over højttalerne og ikke på dansk?”

Nu har jeg personligt kørt med DSBs regionaltog rigtig længe, og rigtig mange gange (givet en straf for et dybt syndbart tidligere liv) og jeg ville da også syntes at det var totalt urimeligt hvis meddelelsen om at vi (igen) venter på signal, modkørende tog, at isen smelter, bladene blæser væk, eller hvad har vi, kun blev givet på engelsk.

Det er nu godt aldrig sket for mig personligt, men det ville da være problematisk, dybt problematisk - utroligt problematisk.
Det må vi have sat en stopper for, nu - før det griber om sig.

Wednesday, November 9, 2011

Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, feje hundehoveder, fnatmider, fæhoveder,

grødbønder, hundehoveder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder, karklud, elendige klamhuggere, klodsmajor, narrehatte, pattebørn, pjalt, pjok, pudseklud, skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, elendige socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater
socialdemokrater

Nej, det var ikke den store tiltro man havde til den nye regering. Det var det lige godt ikke.
Og man var også bered på at blive voldsomt skuffet, også på de enkelt punkter hvor der kunne tænkes at være et meningsfællesskab mellem den nye regering ministrer og undertegnet.

En af de få lyspunkter (ha!) i regeringsholdet var den vakse Christine Antorini (Børne- og undervisningsminister), som man - det må indrømmes, engang har stemt på, fordi hun lød så fornuftig.
Det er en fejl som ikke skal gentages.

En ting er at man som regering bliver nødt til at bøje af og give lidt efter for at få det til at fungere, jo jo - det må accepteres, men er det nødvendigt at straks man indtager regeringsbilerne, så skal man indtage det stik modsatte synspunkt?

For hvad sagde selvsamme Antotorini, angående kristen bøn i Folkeskolen, da hun sad som menig medlem af Folketinget og sådan bare kunne give los af hendes (ikke voldsomt kontroversielle) holdninger af et frit hjerte?

" Folkeskolen skal være for alle. Vi respekterer religionsfriheden i det danske samfund. Det er lige præcis det, der adskiller folkeskolen fra, at man kan vælge at gå på en privatskole. Der er frihed til, at man kan etablere en kristen eller en muslimsk friskole, men folkeskolen har det udgangspunkt, at her udøves der ikke religiøse handlinger."

Og som hun også (fornuftigt) sagde:

"Vi mener ikke, der skal ske forkyndelse i folkeskoleregi, det er noget, man dyrker i fritiden. Der er forskel på at lære om en religion og på at være aktivt udøvende. Jeg tror også, de fleste forældre ville betakke sig, hvis en bøn fra en anden trosretning var obligatorisk i børnenes folkeskole."

Ja, man ville tilmed fremlægge et lovforslag som forbød bøn i folkeskolen.

Men nu lyder der andre toner fra de magelige sæder i ministreret:

"Jeg synes, det er godt, vi har diskussionen, men jeg har ikke planer om, at der skal komme et pålæg her fra ministeriet"

Nå, det har du så ikke - så er det da lige godt sært at man for tre år siden ville stille et lovforslag om lige præcis det.
Ja, dig der - Antorini - ikke ham bag ved dig, eller ved siden eller Henrik Sass - dig, dine ord, dit forslag.

Skidespræller, skvadderhoveder, skvat, skvatpissere, slapsvans, snotklat, elendige socialdemokrater

Man skulle have vist det.