Saturday, August 28, 2010

Fat i topnøglesættet nu!

Den evige socialdemokrat Benny Engelbrech har åbenbart tid til at følge med i alle medier.
Også TV2
Lorry.

For os almindelige mennesker fører overdreven forbrug af TV2 Lorry til en behagelig søvnig, meditativ tilstand, men hos
Benny Engelbrech bringer det spørgelysten frem.

Og hvem kan bedre tilfredsstille det behov ens vores allesammens
viceskoleinspektør
Hans Christian Schmidt aka Transportministeren?

Og hvilket spørgsmål!
Et spørgsmål som generationer af politisk interesseret har ventet på blev besvaret.

Spørgsmål nr. S 2642:
"Finder ministeren det acceptabelt, at kørestolsbrugere, forældre med
barnevogne og andre, der har vanskeligt ved at benytte trapper, ifølge TV2Lorry oplever at, elevatorerne i den københavnske Metro er ude af drift 50-60 gange om måneden?"

Et vældigt spørgsmål.
Og der skuffer ministeren gevaldigt. Man havde jo nok forventet at sådan en rask og rørig venstremand fandt topnøglesættet frem fra skuffen og personligt fik orden på problemet.
Der er jo i for sig ikke langt fra Christiansborg til nærmeste metrostation.

Men nej.
Et skuffende svar.
"De fleste stationer på metroen har én elevator på hver station. Når elevatorener ude af drift, er det til stor gene for de rejsende, der har brug for at benytteelevator til og fra perronerne.
Jeg ser derfor meget gerne, at den tid, metroens elevatorer er ude af drift,
mindskes mest muligt. Metroen skal være et pålideligt transportmiddel for alle– også rejsende der har brug for at benytte elevator til og fra perronerne.
Jeg bemærker endvidere, at på den kommende Metro Cityring vil der være to
elevatorer på hver station, hvilket vil være med til at forbedre tilgængeligheden yderligere sammenlignet med den bestående metro."

Hvor er det bare det sædvandige politiker lal, Hans Christian Schmidt!
Ny regering nu!, så vi kan få orden på den slags.

Monday, August 23, 2010

Alle pølser er med brød

I min barndom gik alle kvinder over en vis alder i kittel, under deres daglige (hjemmegående) arbejde.
Når der var fest blev de storblomstret polyesterkjoler naturligvis fundet frem, men den daglige uniform var kittel.
Hvorfor ved jeg ikke?
Særligt klædeligt var det meget sjældent, og eftersom man gerne kun ejede en kittel var den hygiejniske effekt også til at overse.

Den beklædningsskik dødede ud i løbet de sidste årtier af forige århundrede og jeg tror ikke engang at Dansk folkeparti ønsker den tilbage, som repræsentant for en særlig dansk landbotradition.

Men der findes åbenbart modstandslommer, tilmed i landets hovedstad:
Alle pølser er med brød

Sunday, August 15, 2010

Intet kommer bag på Hans Engell

ej heller at forhenværende minister Jakob Axel Nielsen (K) besluttet sig for at forlade politik.

Skulle der være nogle ledige jobs som politisk kommentator derude, f.eks. på TV2 news eller i en anden avis, vil redaktøren gerne anbefale sig og tilføje at det heller ikke kom bag på mig at forhenværende minister Jakob Axel Nielsen (K) besluttet sig for at forlade politik.
Især ikke her efter at han har offentliggjort, at han besluttet sig for, at forlade, politik.

Skulle Jakob Axel Nielsen (K) efter nogle år beslutte at vende tilbage til dansk politik vil jeg heller ikke se det som nogen stor overraskelse. Tit har politikere behov for et par år udenfor rampelyset.

Hvis han på den anden side ikke vender tilbage til dansk politik, kan det heller ikke komme som den store overraskelse. Især ikke med den medfart han har fået som minister og i politik i almindelighed.

Thursday, August 5, 2010

Gevaldigt!

Som regel giver det kun ærgrelser at læse Information, befolket af G. Metz og Kansen Jensen kloner blandt skribenterne og af den værste del af venstrefløjen blandt debatørerne.

Men en sjælden gang kan der findes juveler blandt de grønne glasskår fra ituslåede Thy pilsnere, der fylder de elektroniske sider på menighedsbladet.

En af de indslag som næsten altid er interessant er deres fotoblog.
Og i særlig grad deres indslag fra DFs nylige sommergruppemøde af fotograf Sofie Amalie Klougar.

Ophavsret og sådan noget forbyder mig givet at sætte nogle eksempler på hendes fotografier ind på bloggen, så smut over og se på sagerne.
Det vil man ikke fortryde.

Især det første billede hvor Morten Messerschmidt med ryggen vent væk fra beskueren, iført elegant sommerjakkesæt og hvid hat, udstråler melankolsk højkultur er værd at bemærke.

Men alle fotos er efter min opfattelse af høj klasse.

Bonus
Morten Messerschmidt højkultur fra Jyllandsposten hvor Morten kommer til den sjælerystende erkendelse at musikken efter Puccini også har kraft og ånd.