Wednesday, October 28, 2009

Hep Hep

På opfordring fra Bohemianrhapsody en lille Muhammed tegning, for ligesom at sige at hvis man tror at man kan slippe for den slags så er man enten født ind i det helt forkerte århundret, eller så må man slukke for sit fjernsyn, radio, internet og gå udenfor og nyde det gode vejr.



Kunstværket venligst stillet til rådighed af econstudentlog

Tuesday, October 27, 2009

På jagt efter den onde!

Fra provinsens yderste udkant - en fotografisk odysse.




Jeg turde ikke gå ind

Thursday, October 22, 2009

Lovgivningen skal gælde ensartet med naturlige variatione

Somme tider springer de mest utænkelige mennesker ud som poeter.
Jeg syndes det er dejligt, det gør mig ydmyg, det er skønt.

Hvem husker ikke Rumsfeld og hans legendariske pressekonferencer, som blev afviklet i fri haiku form, kombineret med call-and-respons fra de tilstedeværende journalister.
Fra Department of Defense news briefing, 2002:

As we know,
There are known knowns.
There are things we know we know.
We also know
There are known unknowns.
That is to say
We know there are some things
We do not know.
But there are also unknown unknowns,
The ones we don't know
We don't know.

Vores dejlige bamsede statsminister "lille Lars fra Græsted" er måske ikke sådan en mand man forventer benytter de mest raffinerede former for poesi, men der tager man fejl.

I et samråd angående homoseksuelles ret til blive gift i kirken, som regeringen ikke går ind for da kirken ikke har rettet henvendelse om noget sådan, hvilket kirken ikke kan da regeringen ikke ønsker at der skal være en institution som kan tale på kirkens vegne, springer statsministeren ud i det rene da-da:
"Generelt skal man tilstræbe, at lovgivningen skal gælde ensartet med naturlige variationer"

Ja, det er ikke en gang sort snak, det er helt udenfor enhver farveskala.
Gad vide hvad "naturlige variationer" rent faktisk er for noget?

Til alt held så forsikre statsministeren os om at han "erklærer sig imod enhver form for diskrimination" og det er jo dejligt at vide.
Det er lidt sært at borgere som betaler til statskirken her til lands ikke kan benytte sig af alle dens ydelsen, men det må være disse "naturlige variationer" som er på spil.

Monday, October 19, 2009

Religion på udsalg


Det lader til at Budhismen ikke rigtig har slået rod her ude i provensen.

Monday, October 12, 2009

Vi voksne kan også være bange

og synge lange bange sange
Der er så meget man skal passe på
Jeg har jo religionen som jeg skal passe på

Kristelig dagblad er faldet over en undersøgelse foretaget af den europæiske samfundsundersøgelse hvor det viser sig at danskerne bliver mindre og mindre religiøse.

Det er jo noget værre noget.

Det må der jo være en grund til, og den grund kan i Kristelig dagblads optik ikke være fordi danske borgere har overvejet deres personlige holdning til religion og besluttet om tro er noget for en.

Under den dramatiske (for avisen!) underubrik "Danmark er blevet ramt af religionsfobi" er der givet frit slag for den sædvandige sang om de slemme ny-ateister som forskrækker gode naturlige kristne til at komme i dårligt selskab med grimme kammerater.

Som Biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift udtrykker det:
"Det er nok et udtryk for den kulturelle udvikling i Danmark, som går mod en mere sekulær holdning. Jeg har erfaret, at der siden 2001 er kommet en større angst for religion og afstandtagen til den, end der var før"

Det er noget værre noget, vi er bange for religionen, vi tager afstand til den.

Det kan ikke skyldes at vi som borgere er blevet mere beviste om hvad tro er for noget, tænker over det og siger nej til?

Det må være fordi vi er bange, angste ligefrem.

Thursday, October 8, 2009

Også du Thøger!

I forbindelse med folketingets åbning lavede et par medlemmer af tinget en lille happening, hvor de lavede et protestmøde imod mod Folketingets åbningsgudstjeneste i Slotskirken.

Initiativtagerne var medlemmer af tingets lette garde, den politiske stundesløsel Simon Emil Ammitzbøll, Kamal "Oliver" Qureshi og Anne Marie Geisler, kendt fra, kendt fra, kendt fra, det er der ikke rigtig nogle som ved, men hun er i hver fald i folketinget for de radikale, og på Twitter!

Det er jo ikke nok til rigtig at komme ud over rampen, så derfor havde de inviteret den evige Tøger Seidenfaden, der havde taget et par timer ud af sin travle hverdag med at trykke andre menneskers bøger i hans avis, utrættelig at kæmpe for ytringsfriheden, vride hænder over DFs umenneskelige magt over det danske samfund og så videre.

Og så er det at man måske bliver lidt (mere) skuffet over Thøger, chefredaktør for Politiken, Danmarks kulturradikale avis, Brandes avis, da en gang frisindets talerør, fornuftens stemme, fortaler for det frie, det friske, når han kommer med denne svada:

"Efter min mening kommer den største trussel mod sammenhængskraften i samfundet ikke fra religiøs side, ikke fra kristen side, ikke fra luthersk folkekirkelig side, men derimod fra den lurende og ind imellem meget voldsomt artikulerede sekularisme. Den sekularisme, som kan være meget intolerant over for religionerne og som har klangbund i den største del af den danske befolkning"

Som Kristelig dagblad triumferende skrev "han brugte resten af sin taletid til at lyne mod sekularismen som alternativ religion".

Dels er det lidt skuffende at se høre hvorledes sammenhængskraften er blevet et mantra for alle debatører, ligegyldigt hvilken fløj de tilhører i det politiske spektrum og dels er det rent ud sagt meget, meget skuffende at se udsagn fra hans side, som lige så nemt kunne være faldet fra medlemmer af Tidehverv eller Paven for den sags skyld.

Mon Thøger i virkeligheden mener det eller om han bare skal have den modsatte holdning ligegyldigt i hvilket selskab han opholder sig må stå hen i det uvisse.

Men hvis nu han mener det er han i det mindste i kendt selskab.
Den forhenværende Tony Blair (den tredje vej, cool Britania osv), har her efter sin afsked med magtens tinder fået et slemt anfald af religion, nærmere bestemt katolicismen, selv om Blairs omsorg ikke kun er forbeholdt sine specifikke trofæller.

Også her må vi slemme sekularister holde for:
"Ifølge Blair står troende mennesker over for aggressive sekulære angreb fra blandt andet ateistiske grupper. Han mener, at alle trosretninger må forene sig mod disse angreb.
De, der foragter Gud, og de, der udøver vold i Guds navn, repræsenterer begge synspunkter på religion. Men ingen af dem giver håb for tro i det 21. århundrede, sagde Blair. "

Skønt at se hvordan dem som udøver vold i guds navn lige sådan kan være med i gruppen af folk som foragter gud. Det er virkeligt skarpsindig set af den tidligere premiereminister.

Måske Blair, Thøger og Paven kan tage hinanden i hænderne og skabe en folkelig modfront overfor sekularister og ateister så vi kan få stoppet det modernistiske drævelskab tilbage i flasken?

Thursday, October 1, 2009

Sæt dig ned!

Da jeg fik et barn i børnehave åbnede der sig en ny verden for mig.
Det er sikkert helt normalt.

På den pågældende børnehave blev der køre en (efter min opfattelse) rimelig normal antiautoritær pædagogik, hvilket var helt fint med mig.

Til min store forundring blev der på et tidspunkt indført en smiley ordning overfor børnene. Den begavet læser kan sikker godt sætte sig ind i systemet.
Et barn havde gjort noget godt - en glad smiley.
En barn havde gjort noget fy-fy - en sur smiley.

Ja, når man lige vender skråen et par gange kan man måske nok blive enig i at det måske ikke lige er hvad man vil kalde moderne pædagogik og efter et par forældre i venlighed havde spurgt om man nu var på helt sikker grund i det pædagogiske team, blev ordning også hurtig afskaffet igen.

Jeg blev opmærksom på en festlig artikel i Jyllandsposten forleden:
Norske drenge skal sidde ned og tisse
Der fremgår det at et fritidshjem i Norge har lavet en bestemmelse om at drenge skal side ned og tisse, fordi "Der har været meget svineri på toiletterne,” siger fritidshjemmets leder, Hege Rønnåbakk".
Ja, det kunne man i den grad sige meget skarpt og f.eks. foreslå at man kunne finde sig noget andet arbejde hvis man ikke kan tåle lidt tis på gulvet i et fucking fritidshjem.
Men det var jo i Norge og de er jo i forvejen lidt til en side.

Men så ser man at "Brorsonskolen i Varde tildeler de mindste drenge fra 0. klasse til 2. klasse en glad smiley for at sidde ned at tisse".

Så ikke alene opretholder man en total åndsvag regel om at drenge skal side ned og tisse (prøv med en klud, lidt vand og noget overskud, makker), man har tilmed også en helt ude i hampen smiley ordning!

Og skal vi gætte på at det i den grad er muligt også at få en sur smiley ?

Folk der skriver om feminiseringen af samfundet er rigtig tit ud af en tangent, men hvis de leder efter the smoking gun så var Brorsonskolen i Varde måske et sted at begynde?

Jeg kan kun opfordre til at kaste et blik på Retninglinier for ophold og adfærd på Brorsonskolen
F.eks. "Boldspil kan kun finde sted udendørs med små bolde eller de af skolen udleverede bolde"

Ja, naturligvis skal alle side ned og tisse der.

Jesus kristus