Også dig Frank

For 15 år siden sagde jeg at det politiske liv i Danmark ville komme til at centrere sig omkring religion, kristendom.

Nej,nej,nej sagde alle, det bliver noget med de grønne, det bliver noget med at være spirituel, åndelig, lave sin egen vej, østerlandske trosformer osv.

Men for en gangs skyld lader det til at jeg har fået ret.
Vi er jo allerede blevet omklamret af klæg national kristendom fra DFs side, fået ørene tudet fulde af folkekirken som et helt uomgængeligt element i sammenhængskraften fra konservativ side, og lyttet til salvesfulde folkesocialister prædike stolpe op og stolpe ned om kristendommen som den helt nødvendige baglast for et social engagement og kirken som et helligt rum og fanden og hans pumpestok.

Intet bør derfor undre én.
Men det var alligevel en lille overraskelse da baby-face Frank Jensen sprang ud som seriøst troende i Kristelig Dagblads meget runde og venlige artikel:
Jeg tror, der er et sted, hvor sjæle mødes

Og så får vi ellers den Socialdemokratiske kristendom for fuld skrue, tvistet med en passende mængde "åbenhed" overfor andre trosretninger.

Kristen det er noget Frank altid har været:
Jeg var ikke ret gammel, da jeg kom i søndagsskole.
Det at komme i præsteboligen blev en helt naturlig ting for os børn, når præsten selv havde børn. Derfor blev det også helt naturligt for mig i en meget ung alder at gå til gudstjeneste, og det var ikke fremmed for mig, da jeg begyndte at gå til konfirmationsforberedelse.

Selv i de hårde maxistiske dage fandt Frank det nemt at bevare troen:
Da jeg begyndte at blive politisk interesseret, mødte jeg en del marxistisk litteratur, der forsøgte at koble marxismen med den kristne tro. Det synes jeg var en enormt spændende tanke.

Frank har også lært meget af sin helt utrolige gode ven, Svend Auken.
Svend og jeg fik allerede i 1987 et tæt personligt forhold. Vi havde det fælles udgangspunkt, at politik ikke kun må handle om tal og logik, men også om følelser. Politik skal både være til hjerne og hjerte, siger Frank Jensen.
– Selvom vi kommer fra vidt forskellige familiebaggrunde, blev tro og kristendom allerede tidligt en del af vores opvækst og vores liv, hver især.

Frank har i dag et rigtig godt kristenliv.
Kristendommens næstebegreb også omfatter mennesker med en anden tro. Derfor skal man unde andre religioner plads og udfoldelsesmuligheder, også selv om man ikke er enig eller sympatiserer med dem.
I en tid med megen ny teknologi og nye medier er det vigtigt at have en forståelse af, at der er noget, som er større end en selv. Noget, som vi kan søge hen til og have ro i. Vores kirkerum og salmer er i sig selv fantastiske. Det er stemningsfuldt og skaber ro og afklarethed om mange ting.
Jeg praktiserer ikke bordbøn eller aftenbøn hver dag, men jeg søger tilbage til bøn, når jeg er i kirke, og også når jeg er uden for kirkerummet. Når jeg har brug for at søge trøst.

Er der nogle som vil ringe Frank op og sige til ham at han altså ikke stiller op til præsidentvalg i USA, men til borgerrepræsentationen i København i et valg som Socialdemokratiet kunne styre i land om de så stillede med en papkasse som deres spidskandidat.

Og så kan de jo samtidig spørge ham hvad han rent faktisk mener med:
"I en tid med megen ny teknologi og nye medier er det vigtigt at have en forståelse af, at der er noget, som er større end en selv"

Hvorfor netop i tiden med ny teknologi og nye medier (er manden 75?) er det vigtigt med en forståelse af at der er noget som er større end en selv?
Har det ikke været lige så vigtigt i tider hvor hungersnød stod for døren, eller naturkatastrofer, i vikingetiden, den romerske jernalder, industrialiseringen?

Det er et totalt tomt udsagn. Det betyder ikke noget. Det har ingen mening.

Og når man nærlæser artiklen kommer det indtryk igen, hvad er det rent faktisk Frank tror på?
Er det gud, er det kirken, en åndelig dimension, man ved det ikke.
Det er en verbal vandmand af banaliteter som glider gennem hænderne på en.

Man kunne næsten få den tanke at Frank meget kraftigt tror på at bliver overborgmester og måske i virkeligheden ikke på så meget andet.