Friday, September 11, 2009

Kathrine Lilleør er så også et paphoved

For dem som har fuldt hendes karriere som krist forkæmper og fortaler for det naturlige samfund i skrift og tale kan det ikke komme som nogen stor overraskelse, men alligevel må det konstateres.

ikke alene lykkes det hende at gentage samtlige platte påstande i Lars Christiansen og teologen Lars Sandbeck ”Gudløse Hjerner. Et opgør med de nye ateister" i hendes blog på Berlingske.dk, hun får også lagt alen til de påstået tåbeligheder vi neo-ateister ønsker at indføre i samfundet.

"Fornægtelsen af kristendommens og jødedommens afgørende indflydelse på vores kultur kombineret med ønsket om at fjerne religionsfriheden og erstatte den med et direkte religionsforbud sender et ubehageligt ekko ned gennem historien. Nyateisterne ved det tilsyneladende ikke, men den ateistiske livsopfattelse rører ved en af de ømmeste centralnervertråde i europæisk åndshistorie. "

Jeg ved ikke af der er nogle neo-ateister som benægter at kristendommen har spillet en stor rolle i europæisk kultur.
Det har monarkiet sådan set også. Det havde også nogle fordele, men i det store og hele har vi valgt det fra.
Religionsforbud er jeg faktisk heller ikke bekendt med at der er nogle neo-ateister som ønsker?
Man skal naturligvis ikke underkende at den slags findes, men nogen sådan stor retning indenfor neo-ateismen er det ikke min oplevelse at det er.

Ateismen i Danmark, som det vel er rimeligt at danske ateister står til regnskab for, kan højst svinge sig op til at ønske religionen ud af det offentliges rum, ikke ud af det offentlige rum.

Religionen væk fra staten og ud til de mennesker som rent faktisk ønsker at den slags skal have en plads i deres liv. Det er hvad ateismen i Danmark, i det beskedne omfang der kan tales om en bevægelse, arbejder for.
Det kan godt være en svær en at forstå for folkekirkepræster, som naturligvis står til at miste deres arbejde, men eftersom at langt de fleste er universitetsuddannet skulle det vel være muligt at forstå.

I må godt tro alt det i vil, i må tilmed gerne belemre alle andre med jeres tro i på gader og stræder.
Vi syntes bare ikke det er noget som staten skal blandes ind i.

Og så kan vi ellers ikke lide at blive sammenlignet med nazister hele tiden, men hvis det giver jer en dejlig varm fornemmelse i maven, så lad gå.

Sådan skal det heller ikke være.

No comments: