Ja, det er med stor beklagelse at måtte indrømme at jeg for en gang skyld er enig med selvgodhedens discipel nr. one, Rune Engelbreth Larsen, venstrefløjens svar på Søren Kraup, manden hvis holdninger ganske flugter med Klaus Rifbergs dog uden hans litterære talent, og lige så fastbidt i sin meninger som Carsten Jensen uden den perfid kvalitet som gjorde Jensen tålelig før i tiden (efter han er begyndte at skrive sine havskumsromaner er han blevet totalt ulidelig).
Grunden til min enighed er dette efterhånden noget ældre blogindlæg (jeg har virkelig forsøgt at undgå at skulle rose manden) DF’s klapjagt på Bonnichsen , som omhandler hvorledes DF forsøger at begrænse en pensioneret embedsmands ret til at udtale sig om emner der beskæftiger sig med hans tidligere virkefelt.
"Justitsminister Brian Mikkelsen må undersøge, om Bonnichsen er med- eller modspiller, og om den tidligere PET-chef virkelig er en ”hjælpende hånd” – eller måske snarere skader PET’s arbejde indirekte."
Pia Kjærsgaard fra hendes ugebrev.
Fy ha, Pia!
Det er noget griseri - det skulle I holde op med, skulle I!.
Også selv om syntes at manden skulle holde sin kæft, så er sådan noget ytringsfrihed altså (især) for dem man ikke er enig med.
Det skuffer, gør det.
Personligt syntes jeg at Bonnichsen i den grad er præget af sit tidligere arbejde, at det ret klart skinder igennem at han ville foretrække hvis hele landet lå meget stille i deres senge med hænderne over dynen og ikke sagde noget, mens beslutsomme mennesker med forståelse for andre menneskers kultur passede på os alle sammen.
Det ville ligesom være den nemmeste.
Men det er jo bare min mening.
No comments:
Post a Comment