Det er et kendt faktum at når man er lidt ude på et sidespor i politik, begynder man at lægge meget vægt, på hvad-skal-man-kalde-det, politiske forslag af mere symbolsk betydning.
Et berømt eksempel er de radikales forslag om at gøre engelsk til officielt andetsprog og fra samme parti kender vi også Niels Helvegs evighedprojekt med at få grundloven lavet om. Et projekt jeg i og for sig ser på med en stor del af sympati, men hvis realistiske gennemførelse må antages at ligge meget langt ude i fremtiden.
Et andet kendetegn for disse forslag er nemlig også at de skal være uladsiggørlig indenfor den nærmeste fremtid, evt indtil at f.eks. de radikale får et absolut flertal i folketinget. Det er forslagsstilleren naturligvis godt klar over, men benytter sig gerne af argumenter som "det rejser en vigtig debat" eller noget i den retning.
Oversat til "det er så længe siden jeg har været hos Poul Friis i P1 og fået hel time for mig selv med kun spørgsmål fra venlige lyttere", eller jeg vil også med i Religionsraporten og fortælle om mit inderlige forhold til Jesus eller krystaller eller noget.
Optakten til folketingets har da heller ikke skuffet. Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klin (kirkeordfører, så er man da placeret helt nede på de bagerste sæder, når der skal holdes gruppemøde) sprang med et ud som det multikulturelle samfunds frelser og forsvare med et forslag om at flytte store bededag til datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden.
Dette forslag var jo fantastisk godt timet for Anders Fogh der fik taget noget af opmærksomheden angående den finansielle krise og hans åbningstale i folketinget. Karen Klin fik da også øjeblikenligt noget af den opmærksomhed fra partiets ledelse, hun ikke havdet håbet på da Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen gav hende et ordenligt gok i nøden og besked på at sætte sig på sin alt for store mund de næste lange tider.
Noget af en streg i regningen på en dag hvor man ellers har glædet sig til at kalde statsministeren, metaltræt, arrogant, ude af trit med befolkningen, hans tale ideforladt, den dårligste nogensinde osv.
Kort sagt en rigtig festdag for oppositionen.
Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt for Henrik Sass.
Men så er det at Danmarks symbolparti nr. 1 slår til. For de kan ikke bare matche Karen Klins forslag - de kan gøre det bedre, større, mere fedt, mere lækkert.
Mere radikalt, begribeligvis.
Yes, sir - vi præsentere - demokratidag! (de radikale her ikke noget udråbstegn, men jeg syntes det passer sig).
Hvorfor?
"”Politikernes opgave er at forsøge at samle samfundet. Derfor skal vi give politiske frihedsrettigheder og ikke splitte samfundet med egne helligdage. Radikale Venstre foreslår derfor, at opgradere 5. juni til fælles national demokratidag, så vi på den måde får en national festdag, som alle kan samle sig om,” siger Bente Dahl."
Hvor er det sødt af jer - det værdsætter jeg virkeligt - men jeg syntes der mangler noget.
Det er ligesom for lidt til sådan en dag for alle mennesker i landet. Der må være mere vi kan samles om.
Tillad mig derfor at foreslå Antiracistisk freds-, forsonings- demokrati-, slutningen af Eid- og store bededag.
Så er der vist noget for alle mand (og kvinder naturligvis.)
Vi skulle jo nødig være imod ligestilling.
Antiracistisk freds-, forsonings- demokrati-, ligestillings- slutningen af Eid- og store bededag.
Sådan.
2 comments:
Reaktionen på Klint forslag er det mest hysteriske jeg nogen sinde har set. Punkt.
At flytte lidt rundt en dag fastlagt ved en kongeligeforordning i 1688 ja det kan man da være imod men der ike noget reelt på spil.
( En ikke troende som jeg synes forøvrigt der er få fridage i efteråret og for mange i foråret)
Ang de radikales forslag;
Grundlovsdag var jo tidligere en halv fridag til og med 1977. At poppe den lidt op er der måske på sin plads men har jo ikke nogen med klints forslag at gøre
Og Dahls argumentation er så forøvrigt forsludret
"”Hvis alle religioner skal have ret til deres egne helligdage, splitter det samfundet ad. Derfor kan vi ikke tillade, at hver enkel religion får ret til at fejre deres egne helligdage uafhængigt af hinanden"
Det er jo præcis det som Klint foreslår ikke skal ske, hun foreslog at en kristen helligdag som ingen betydning har i troen, ikke har nogen anden begrundelse for sin placering end hvad der passet kongehuset for 400 år siden
flyttes lidt så andre kan få glæde af det. Kan det i praksis lade så gøre osv. Nå ja det kunne man så diskustre i stedet for det evige pjat med at sælge ud af den danske indentitet og al det pjat.
"Grundlovsdag var jo tidligere en halv fridag til og med 1977. At poppe den lidt op er der måske på sin plads men har jo ikke nogen med klints forslag at gøre."
Hvis man læser pressemeddelelsen så er forslaget om demokratidag en respons på Klints forslag.
Så det har faktisk noget at gøre med forslaget at gøre.
Men pointen var nu at begge forslag (hvad enten de bliver gennemført eller ej - det gør de ikke) er totalt ligegyldige.
Hvilket behov har vi f.eks. for en demokratidag?
Hvem har bedt om det?
hvad hjælper det på?
Begge forslag er kendetegnet ved i den grad at savne værkshøjde.
Hvilken forskel vil det gøre hvis det blev vedtaget?
Ingen.
Man må da foreslå noget med lidt forslag i - hvis man nu havde forslået at afskaffe store bededag for at afhjælpe arbejdskraftsmanglen - det havde der været noget højde i.
Den slags forslag fra Klint og RAD kan fylde nogle P1 programmer ud og man kan have nogle festlige stunder i folketinget, men det er i et og alt total symbolpolitik.
Post a Comment