Monday, November 6, 2017

Vraggods skyldet op på fremtidens ligeglade strand

Fortiden blev fundet på årets loppemarked Vestsjælland i søndags.
Blandt P.S. Krøyer reproduktioner, vejrbidte fiskere og grædende sigøjnerebørn lå en lille reproduktion af den (for mig og vil jeg tror også de fleste andre) kunstner Bernard Munch.

Vi er vel ned på en A5 størrelse papir, så selve kunstværket er omkring tre batterier højt.
Altså et meget lille værk, hvor kunstneren dog har formået at sætte en lang række streger.

Ikke meget information kan jeg finde på nettet, bortset fra Bernard Munch´s værker er eller har været til salg en del steder, uden at være meget dyre.

Til alt held medfører værket et certifikat fra Bernard Munch´s kunsthandeler, en hr. Edouard Weiss, Paris..
Med certifikatet følger et lille CV på Bernard Munch, så køberen var klar over at han ikke købte katten i sækken.
En international karriere, ikke så stor måske, en kunstens Jens Jørgen Bertelsen eller Stig Tøfting.
Hvordan den er endt på loppemarked i Knabstrup må siges at være lidt af en gåde.
Men Bobby Charlton spillede jo også for Blacktown City.

Så sådan er der så meget. 

Wednesday, November 1, 2017

Fra præsidentens bord

Man kan lære meget af at læse Iben Thranholms ynglingsmedie, Russia Today - blandt venner blot 
RT.

F.eks. denne nyhed fra den 31. oktober, hvor det, overraskende bliver meddelt at mystiske udenlandske NGO´er systematisk høster DNA fra russiske statsborgere.


Special services believe foreign NGOs are harvesting Russian DNA samples


Hvorfor vides ikke, og hvilken NGO´er der er tale om vides ikke rigtig. Fremgangsmåden afsløres heller ikke.


Men er der ikke blot tale om rygter som den uansvarlige presse blot spreder for at please den russiske befolknings behov for at være så særlig at fremmede ønsker prøver af deres DNA, samt for at fodre mistilliden til fremmede såkaldte NGO´er, der givet er agenter for bøsse-EU, fjende-USA og jøde-Israel? 


Nej, selveste el presidente himself mr. Putin kan bekræftet at det er ganske vist.


“Do you know that biological material is being collected all over the country, from different ethnic groups and people living in different geographical regions of the Russian Federation?” the president asked. [til en lokal menneskeretsorganisation]
The question is – why is it being done? It's being done purposefully and professionally. We are a kind of object of great interest,”  

Franz Klintsevich, the first deputy chairman of the Federation Council’s Committee for Defense and Security antyder at det er den gamle fjende USA som har mere end almindelige ondskabsfulde planer;

“I’m not saying that it is about preparing a biological war against Russia. But its scenarios, are, no doubt, being worked on. That is to say, in case the need arises"

Nej, jeg siger ikke at naboen tæver konen, det gør jeg ikke. Jeg siger bare at han har knojernene klar.
Der bliver ikke taget mange fanger i russisk politik.

For redaktøren her er det svært at forestille sig at det skulle være muligt at lave biologiske våben som kun og udelukkende skulle kunne ramme russere. 
Herlige mennesker helt sikkert, men mon ikke også de er så blandet op med resten af os at det bliver meget svært.

Men man ved jo aldrig hvad de finder på i USA eller andre dele af ondskabens imperium.

Putin er til alt held på højde med situation; 
“Let them do what they want, and we must do what we must"