Saturday, December 27, 2014

Hipster pølsebar



Det har ellers været meget sort / hvid, men jeg holder så meget af den dybe blå vinterhimmel.

Flektogon F4 25mm - dybt i østtysk territorium

Saturday, December 20, 2014

Hallelujah

Man orker det næste ikke, men altså.

DR laver en julekalender, Tidsrejsen.
Den er vældig god hvis man befinder sig i målgrupper, 10 årige eller så piger, og derudover er den pænt "inspireret" af den første Tilbage til fremtiden film.

Fred med det - og det gamle lort har 10 årige eller så piger jo alligevel ikke set.
Serien foregår i et land, som nok skal forstille Danmark, og der optræder, i blandt andre karikeret typer, en skolelærer som er en rimelig frygtelig frikirkemand, Ragnar (et dejligt navn i øvrigt).

Ja, så er fanden løs blandt vores venner i SF, som jo ikke mere har regeringansvarets tunge åg at bære.
Værdipolitisk ordfører Pernille Vigsø Bagge giver i et indlæg på religion.dk udtryk for at den slags kan man ikke se med milde øjne på.

"Behøver jeg at nævne, Ragner både er klam, grim, nedladende, indsmigrende, manipulerende, magtsyg og fotograferet med næsen i sky i alle scener?"

"Når man, som jeg, mener, julens budskab om næstekærlighed, medmenneskelighed, tolerance og en Gud, der bliver menneske for at møde sit skaberværk i øjenhøjde én gang for alle, er stærkt, smukt og helt igennem vigtigt, så bliver jeg træt, når jeg med bange anelser aner en julekalender, der er spændt for både de aggressive ateisters og de énsporede religionskritikeres vogn."

Fromt skriver Pernille (vi kan vel godt være på fornavn, når du nu er både kristen og SF? - det håber jeg) at hun ikke håber på at lyde som en kritiker af 1864, men det lykkes nu rent faktisk meget godt.

Man kan nu godt forstå at det ikke står alt for godt til med vælgerne, hvis det er sådanne vare man har på hylderne.

Selv en gammel krakiler som Ole Hyltoft har et afslappet forhold til serien, som han faktisk både se og kan lide.
Han bryder sig dog ikke om fremstillingen af den kristne lærer:

"Han passer ikke ind i stilen. Tidsrejsen foregår jo i et nutidigt miljø, men skolelæren fører os nærmest tilbage til et Dickens-miljø fra 1800-tallets London."

Dog mener han ikke at de unge mennesker tager skade af den slags.

"Ole Hyltoft er dog ikke - som Vigsø Bagge - bekymret for, at den nye generation  på grund af Tidsrejsen bliver en flok gudsfornægtende ateister.
Det her foregår jo i nutiden, så her ved børnene jo, hvordan tingene er i virkeligheden"

Nu vil jeg gerne, som en rigtig mandagstræner, gerne give SF et råd om kommunikation i det offentlige rum.
Hvis man kan få Ole Hyltoft til at virke som et rigtig snusfornuftigt menneske og debatør, så er der et eller andet der er gået helt galt.

I får rådet gratis, SF, jeg skal ikke have noget for det.

Nå, ja - hvis I vil sende en lille kurv, så sender jeg den da ikke tilbage - sådan skal det heller ikke være.