Sunday, April 27, 2014

Giv den gas!

Tulegur Gangzi - Red Horse.
Mongolsk rockfyr - som åbenbart har sparet resten af bandet væk, men hvad gør det når man kan larme så gevaldigt kun bevæbnet med sin guitar?







Hans hjemmeside virker ikke og sådan er der i det hele taget så mange udfordringer.
Men han er på facebook og man kan høre et par nummer på Soundcloud

Han har åbenbart været i danmark på turne, men det er gået over mit hoved.
læs mere om ham her
Første link til en kinesisk avis, er det et tegn på tidernes omskiftelse?



Prøv det - bedre end Medina om ikke andet

Tuesday, April 15, 2014

Så er den nye bycykel her

Jesus kristus - 100 millioner over 8 år for at Københavns kommune kan drive cykeludlejning.
Man behøves vel ikke at være medlem af liberal alliance for at stille sig selv det spørgsmål om det er nødvendigt.
Og er en el-cykel virkelig nødvendig i København, der bortset fra Valby bakke er rimelig flad?
Er en tablet rent faktisk en god ide på en cykel, især hvis den skal bruges af turister, der dels ikke er bekendt med byens topografi og måske kommer fra cykeluvante nationer?
Hvad ved jeg.
Måske jeg er for kritisk.
Og når bycyklen er fuld af liveability, som firmaet bag skriver, ja så er det nok det vi kalder en win-win situation.


De var i det mindste ikke helt så grimme som jeg havde forstillet mig.

Sunday, April 6, 2014

Rigtig arbejde

Jeg er den første akademiker i min familie - og meget af en akademiker er en bibliotekar jo ikke - men trods alt.
Men hver gang jeg ser noget som dette her, må jeg erkende at det er RIGTIG arbejde lavet af folk der ARBEJDER og ikke bare feder rundt med en mus og en kop kaffe.
Så dette er en hyldest, en tribut til folk der laver noget ordenligt arbejde.
Tak for det - må jeg sige - gutter?
Jeg er glad for det, jeg værdsætter det.