Helt på udkanten

Dette er ikke en stol

(Genudgivelse i anledning af aftens kunstquiz hvor KTJ, med netop dette være optrådte)

Det er nemt at gøre grin med nutidig kunst.
Nogle gange for nemt.
Se f.eks. godt på disse to billeder.
Et af dem er et indkøbt moderne stykke kunst, en anden blot en tilfældig opstilling, betinget af verdens praktiske natur.

For det trænede øje er der naturligvis ingen tvivl.
-
-
-
-
-
Det er naturligvis den billige plaststol og andre objekter som er kunstværket.
Klaus Thejll Jakobsens værk :Uden titel, Flamingoplade, havestol, mælkekasse.
Her viser kunsten sig, mælkekassen er lavet af pap, flamingopladen af beton, kun stolen er af plast.
Det er vel i virkeligheden en opdatering af René Magrittes - La Trahison des images.

Klaus Thejll Jakobsen arbejder meget med pap og andre almene produkter for at udtrykke sig selv kunstnerisk.
Det er værd at kikke på hans hjemmeside for at se hans mange fascinerende værker, b.la. et typehus opført i pap, 1 til 1 kopier af PH lamper og meget andet.
Han har også en Flickr hvor man kan se flere eksempler på hans værker.

Sådan var det ikke da far var ung...

Forleden så jeg optog af danske soldater gennem byen. De havde været været i rigtig krig, hvor de havde dræbt rigtige mennesker i fremmede lande.
Da jeg var dreng var sådan noget utænkeligt, danske soldater var hyggelige fyre fra soldaterkammerater film, til nød stod der et par danskere ned på Cyperen og røg smøger mens de overvågede verden fredeligste konflikt.
At en dansker skulle deltage i en krig, endsige ønske sig at være soldat var nærmest et tegn på psykisk lidelse.
Men alt er forandret nu.
Når ungerne bliver lidt større kan jeg sætte mig med en poste Werthers Echte og forklare dem at da far var barn så:
1. gik danskere ikke i krig, aldrig.
2. røg alle steder, både mænd og kvinder
3. drak på arbejdspladsen
4. kørte gerne med promiller i blodet
5. nogle var Maxister!
6. smed gamle bilbatterier i moser, fordi de var jo lige ved hånden
7. gik med bare bryster på stranden osv
Er der noget man savner (bortset fra de bare bryster) - måske ikke.

Hvad man i hver fald ikke så nogle steder var dette syn:

Dreng ser på tyrkisk bryllup, Ladegårdsparken, Holbæk.
Er det godt, er det dårligt, er det midt imellem, er det undgåeligt, er det udviklingen, afviklingen, fremskridt, tilbageskridt, små skridt på stedet, til siden, op, bygger det bro, graver det sin egen grav, betyder det noget, betyder det alt, betyder det ingenting?
Jeg ved det ikke - jeg ved ingenting.
Jeg går, jeg hører musik, jeg ser mænd danse, jeg ser kvinder danse, de danser hver for sig. Bagefter stiger de ind i biler og kører et sted hen for danse hver for sig.
Sådan er det bare, måske.