Kender de det?
Der er noget man savner på sin arbejdsplads, noget der mangler.
Man kan ikke helt sætte ord på det, det er en følelse, en fornemmelse.
Måske det er ærlighed, respekt, ja, næstekærlighed.
Det kan være en svær proces sådan at sætte de rigtige begreber på.
Men så er der heldigvis hjælp på vej.
Intet mindre end 70 danske erhvervsledere er gået sammen i netværket Lead the way for at give HR-afdelinger over det ganske adgang til en helt ny værktøjkasse af kristne hurraord og floskler.
For som de skriver i deres pressemeddelelse:
"Bløde værdier som ærlighed og troværdighed efterspørges mere end nogensinde før. Det ligger til højrebenet for den kristne erhvervsleder."
Armen broder!
Lead the way har naturligvis holdt en konference for at sætte organisationen ordenligt i vandet. Det forgik på "Trinity Hotel & Conference Centre, som bygger på et kristent værdigrundlag".
En af talerne var en herlig person som vi i den grad har savnet i den offentlige debat, NA´s helt egen erhvervsleder, debattør og kristen: Lars Kolin.
Og lad os da nyde hvordan Jesus og kristen etik på fineste vis ikke bare lader sig kombinere med noget så prosarisk som varmepumper, nej, de to ting, det åndelige og det materielle går op i en højere enhed, transcendere sig til den perfekte tilværelse, gudslivet på jorden:
"Moderne virksomheder er bevægelser, der drives efter formål. En virksomhed som Grundfos producerer ikke bare pumper. Målet er at levere vand til verden. Det handler om mere end at tjene penge. "
Jeg beder dem, kære læser om at holde dem dette for det mentale blik når de næste mandag morgen går op på filet-fabrikken for at holde dagens akkord; de skærer ikke rødspætter ud, nej - de levere mad til verden!
Verden er skøn når man er en kristen erhvervsleder