Hvis de har savnet

nogle nazister på gader og stræder på det seneste, så har de forklaringen her.



Ak, ja.

Ud i verden

også selv om den er mindre smagfuld indrettet.
Jeg er så heldig at bo tæt på det som officielt er blevet erklæret som værende Danmarks grimmeste menneskeskabte område.
Helt forkert er det nok ikke.
Med en målbevisthed som overgår selv den mest indæde konceptkunster er det lykkes at lave en installation over klamp, halve løsninger og storladende flagalleer.
Det er på mange måder et mesterværk.










Alle billeder taget (og overhovdet ikke smagfuldt efterbehandlet) af deres undertegnet.

Hvor en mand kan føle tørst

På min (meget korte) liste over fede bands fra Afrika kommer Tuareg-bandet Tinariwen ind på den absolutte førsteplads.
Der er naturligvis tale om en af verdensmusikkens darlings, men der forhindre dem ikke i at lave noget sejt, cool, svingende musik der på en vis lyder bekendt og fremartet.
Bandet er fra Mali, dens medlemmer er for en stor dels vedkommende vokset op i i flygtningelejre i Libyen, forsangen og lead guitaristen Ibrahim Ag Alhabib byggede sin egen guitar ud af en dåse, en pind og en ege fra en cykel osv osv.
Bandet deltog også i et kort Libysk støttet oprør imod Mali, og har en stor kulturel betydning for Tuareg-folket.

Der er for så vidt grund til at frygte at musikken derfor skulle lyde som en afrikansk version af Kim Larsen eller andet spillemandsmusik.
Men den frygt bliver heldigvis gjort til skamme.

Det er musik med sit eget udtryk, sin egen vision, som blander det afrikanske med det arabiske og så lige smider en passende mængde chicago blues, Roling Stones og Cream ind.

De spiller i år på Roskilde festivalen og det var måske en god grund nok til at tage derhen.



Man kan jo lægge mærke til hvad man vil, men i dette nummer syntes jeg at Ibrahim Ag Alhabib spiller en ganske mean guitar.

Bandet live


Giv det en chance.

Ja, ja

Det er godt nok ikke stor kunst, men selv små kunstnere må have lov til at udtrykke sig uden at få æg kastet efter sig.

Dette er en upolitisk (ha ha) sympatitilkendegivelse for retten til at spille den letteste popmusk uden begrænsninger, ikke en gang fra den gode smags side.

Over and out

Slut med bloggeriet om politik i denne omgang.

Det var været sjov, men nu er det ved at gå i tomgang.

Husk at stemme blankt, nedlæg kongehuset, folkekirken, kunststøtten, grundloven, cirkusrevyen, Lars Lilholdt og Klaus Rifbjerg.

Ha det.

Og fred og kærlighed - mand