Monday, January 25, 2010

De sande værdier

Nogle gange når man beskæftiger sig med politik har en fornemmelse af at det hele bare er stor jungle hvor kun de mest højtråbende aber husere.

Man glemmer nogle gange at der også findes fine hårdtarbejdene politiker, som ude af mediernes søgelys bare knokler på for at gøre verden en lille smule bedre, en lille smule mere tryg for alle os dansker og vore gæster.

En sådan politiker er de Radikales dyrevelfærdsordfører Bente Dahl.

Hendes seneste fine, fine arbejde vil hjælpe alle os der tænker på at holde hund, alle os som overvejer at indkøbe en puddel, men som er i syv sind om hvorvidt vi nu kan magte sådan et gevaldigt dyr, og ikke mindst er det en hjælp, en hårdt tiltrængt og velanbragt hjælp, til alle de hundepsykologer som i forbindelse med finanskrisen har mistet deres arbejde, og måske tilmed deres klinik.

Bente selv forklare det så fint, så lødigt at ingen yderligere kommentar er nødvendig:

”Radikale Venstre mener, at vi skal have indført et ’hundekørekort’. Det er ene og alene den enkelte hundeejers ansvar, at hans eller hendes hund ikke er til gene for andre mennesker. Derfor skal vi indføre et krav om hundekørekort til alle fremtidige ejere af hunde i Danmark. Det vil indebære 15 timers undervisning i at forstå hundens signaler, væremåde og behov. []” siger dyrevelfærdsordfører Bente Dahl.

Friday, January 15, 2010

Politiken undsiger Rune Engelbreth Larsen

Der laves så også almindelig journalistik på Politiken en gang imellem.
Selv når Thøgers hånddukke, den yderste vestrefløjs posterboy, Rune Engelbreth Larsen ellers har udlagt teksten angående den farlige undersøgelse ugebrevet A4 har lavet om selvcensur i kulturlivet.

Resultatet vil være de fleste bekendt, ja, man (nogle, en del) tænker sig lidt om som udøvende kunstner, når en tuchtegning kan få folk fra nær og fjern til at valfarte til en stille villavej i Jylland for at bryde ind med økser, eller pusle med planer om at bombe tivoligarden (eller var det livgarden), Jyllandspostens kontor, Flemming Rose og Mogens Palle til helvede.

Sådan er det jo. Hvis man ikke tør at begive sig ind på et offentligt udskænkningssted, fordi der ved baren står nogle ubehagelige typer man ved vil slå på tæven, så er det jo et overgreb på ens ret til bevæge sig i det offentlige rum, men man går jo nok forbi alligevel.
Så kan man jo altid drikke en øl hjemme, det er også så hyggeligt og fredeligt og hjemligt.

Således var undersøgelses resultat i min optik forudsigelig, ja, nærmest banal.
Således var det (vel også forudsigeligt nok) ikke for Rune Engelbreth Larsen, som på sin blog, snedigt fik sammenkørt undersøgelsen med Lars Hedegards gale (fordrukne?) ytringer om muslimer.
Overskriften siger vel alt om hvordan den kage er skåret:
Manipulerende ytringsfrihedsundersøgelse og opgøret med Lars Hedegaard.
Måske ligefrem undersøgelsen var blevet bestilt af Trykkefrihedsselskabet?
For Rune er sammenhængen i hver fald til at italesætte:
"Selv om en alt andet end entydig undersøgelse fra Ugebrevet A4 er blevet skamredet, er det blevet stadig mere indlysende for flere og flere, at samfundets mest magtfulde og indflydelsesrige aktører for længe har udøvet et overset pres på ytringsfriheden, og at ‘ytringsfrihedssagen’ i stigende grad er blevet misbrugt som slet skjult legitimering af hovedløs antimuslimsk propaganda."

Uha, sikke en undersøgelse som måde er manipulerende, alt andet end entydig og som tilmed er blevet skamridt.

Men selv Politiken finder så på at indkalde en ekspert, professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet.
Han frikender undersøgelsen:
"Undersøgelsen er på det niveau, som en habil undersøgelse skal være på, siger han til politiken.dk, og uddyber at svarprocenten er på samme niveau som en række andre undersøgelser, og at spørgsmålene ikke er ledende."

De har naturligvis også en anden ekspert, selvstændige medieforsker (er det mon en beskyttet titel?) Preben Sepstrup til at sige det modsatte, men ærlig taget en professor slår til hver en tid en selvstændige medieforsker.

At Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers så heller ikke rigtig kan huske hvad hun selv har svaret er også et pikant indslag i debatten. Hun mente at hun havde skrevet at ytringsfriheden var truet af tørklædeforbuddet, men efter A4 havde gennemgået besvarelserne var der ikke en eneste som lige havde nævnt den problematik.
Ups, "Jeg troede, at jeg havde svaret det" som Lotte forklare det med og det er også "ærgerligt, at jeg har begået den fejl, for det fjerner fokus fra det, vi mener er vigtigt."
Ja, sådan kan fokus tit blive fjernet fra sagen, når man bliver taget i at sige en usandhed.
Det er bare så ærgerligt når det sker.

Jeg venter med længsel på at Rune Engelbreth Larsen, med sin store begavelse, falkeoverblik, viden, flid og energi skriver endnu en blogpost om sagen, med de mange nye oplysninger der er kommet frem.
Måske der tilmed er nok materiale til en post som kun handler om undersøgelse uden at skulle bringe Lars Hedegard ind i det?

Thursday, January 14, 2010

Populisme med populisme på

Den senere tids patetiske politiske krumspring angående frokostordning i børnehaver fortjener vel en lille kommentar.

For et par måneder siden skrev jeg et lille indlæg Rotterne forlader den synkende skulde hvor jeg kikke lidt på de radikale og liberal alliances noget sære krabbegang, hvor de sådan prøvede at være lidt for og lidt imod for lige at kunne placere sig korrekt alt efter hvordan ordningen blev modtaget efter dens indførelse.

Det kunne man jo syntes var noget sært eftersom de selvsamme partier havde stemt for loven, Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 45 (S, SF og EL).

Jeg vil ikke gentage mig selv, men hvordan kan nu Thor Pedersen (V), kalde forslaget »rendyrket socialisme«, når han selv var med til at vedtage det?
Hvordan kan "Liberal Alliance er direkte imod madordningen i sin nuværende form" når man selv har stemt for forslaget?
Og de konservative kører også med klatten for at undgå at nogen skyld falder på dem. De er friske på det hele angående loven:
"Både at ændre og afskaffe og alle mulige ting. Det er ikke en ordning, der er groet i min baghave. Den er blevet en del af finansloven for 2008 som et krav fra Liberal Alliance. Men de er løbet fra aftalen nu, så jeg kommer til mødet med åbent sind«, siger Vivi Kier.

De radikale er helt løbet fra det lovforslag de stemte for.
"Drop den foreslåede madordning. Den har vist sig at være for ringe og for ufleksibel. I stedet foreslår vi, at både skoler og børnehaver får ordninger, hvor institutionen tilbyder mad og forældrene kan vælge, om deres børn skal spise maden, eller om de skal have madpakke med hjemmefra. Betalingen skal ske særskilt og ikke over den generelle betaling for institutionspladsen. Forældre, der har mulighed for friplads, skal kunne få maden gratis,” siger Radikale Venstres socialordfører Anne Marie Geisler Andersen."
Fantastisk forslag i øvrigt og jo totalt ude i hampen hvis f.eks. 15 ud af 45 børn vil have institutionsmad, så skal en børnehave have et kæmpe system op at køre.

Der er mange gode grunde til at denne ide skulle være lagt i graven (læs mere her), men danske politikere har nu tilføjet ikke bare populisme, men populisme med populisme på.
Man stater med at vedtage et forslag man er helt sikker på at befolkningen vil elske, og da befolkningen så nægter at lade sige narre af den slags åbenlyse tricks, forsøger man at give det indtryk at man var imod hele ideen fra begyndelsen.

Man spørge sig selv om der i det hele taget var nogle politiker i salen den dag det forslag blev vedtaget.
Det virker ikke sådan.

Thursday, January 7, 2010

Man burde jo

skrive et eller andet skarpt og begavet om den evige trang fra danske politiker og menningsmagers side til at regulere alt ned i mindste detalje, kun vejledt af deres egen mavefornemmelse.
Det bliver desværre nok en gang det samme kedelige skoleridt baseret på statistikker og troen på at de fleste mennesker selv kan tænke en lille smule.

Tag nu Politikens lederskribent, der endnu engang trække den gamle fedmehest af stalden og runde i manegen for at samle ind til endnu en gang højere afgifter på slik.

"På trods af at danskerne skovler slik i sig – hver dansker indtager hvert år 16,4 kilo slik, og tre ud af fire børn spiser mere slik, end myndighederne anbefaler – vil fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) end ikke indlade sig på en diskussion om at regulere salget, f.eks. i form af klækkelige afgiftsforhøjelser."

"Alle analyser viser ellers, at det netop er disse mere ’håndfaste’ midler, der skal til, hvis man vil usunde vaner til livs – og fremme folkesundheden."

Men er det nu rigtigt?

For det første virker det som om fedmeepidemien i Danmark er, om ikke på retur, så hver fald stagneret, blandt unge mennesker. Politiken har selv skrevet om det forhold, som beskrevet her.
For det andet er forbruget af slik faldet med 1,2 kg per dansker, således at hver danske nu spiser 16, 4 kg slik om året.
Det er naturligvis også en post, men dog også et mærkbart fald, især da vi har haft et gevaldigt økonomisk opsving inderfor de sidste år hvor store dele af befolkningen har haft økonomisk mulighed for at slæbe store kasser med slik hjem.
I den periode er forbruget faldet.

Så er der spørgsmålet om højere afgifter har nogen adfærdsmæssig betydning.
Det er naturligvis klart at hvis en pose matadormiks kommer op og koste 150 kr. vil det have en vis betydning, men spiller afgiftshøjden nogen rolle hvis det bliver holdt på et mere moderat niveau.
Ikke altid.
Priserne på tobaksvare er blevet nedsat af den nuværende regering. Det har ikke ført til et øget forbrug af tobak. Faktisk er antallet af rygere vel det laveste i mange mange år.
Forbruget af alkohol er faldet på trods af meget store nedsættelse af afgifterne.
Forbruget af slik er blevet mindre, på trods af en velstandstigning.

Der er altså faktisk tegn på at befolkningen faktisk er i stand til at lytte, lære, vurdere og på egen hånd tage nogle beslutninger angående deres egen sundhed.
De er måske ikke så vidtgående som man ønsker sig, det går måske ikke så hurtigt, men borgerne ændre faktisk adfærd også uden småbarnlige politiske økonomiske incitamenter.

"At indføre højere afgifter, er – bogstaveligt talt – som at tage slik fra børn."
som Politiken så retorisk skarpt skriver til sidst i deres leder.
Man kunne jo også antage at hvis man behandler befolkningen som børn, risikere man også at de opfører sig sådan.

Tuesday, January 5, 2010

Få pulsen ned, Villy


Nej, man skal ikke gå og slå på gamle mænd med økser, det skal man ikke.
Men måske det kan betale sig at vende skråen en gang imellem, selv om man er et parti i rasende fremgang.

Som SF der foreslår at Danmark skal forbyde besøg på visse hjemmesider.
»Lige som vi ikke lader folk surfe rundt efter børneporno, skal vi heller ikke lade folk surfe rundt efter bombeopskrifter og videoer af halshugninger. Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror, og derfor skal vi kunne gribe tidligt ind over for folk, der er i en radikaliseringsproces«, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til Ritzau

Og det er jo rørende hvordan folk ikke bare skal straffes, men der skal gribes ind overfor dem, sikkert med noget behandling.
Det er ikke sikkert Karina helt har fanget hvad det nye SF går ud på, retspolitisk?
Det er nok op til en kammeratlig samtale hos Ole for at være blødsøden.

Men hvor børneporno er et rimeligt operativt emne er det noget sværere at definere hvordan en terrorhjemmeside tager sig ud. Jeg er helt med på at for anklagedet kan det være et indicium for retten, hvis den anklagede har mange besøg på ekstreme hjemmesider, men det kan ikke være hele anklagen.

Det er forøvrigt vist heller ikke noget hverken PET eller politiet har bedt om.
På Karina Lorentzens blog uddyber hun SFs synspunkt:
"Men man kan godt stille krav til folks adfærd på nettet. Det gør man allerede i dag når det gælder pædofili, som det er strafbart at opsøge og downloade. Det samme kan man gøre med opfordringer til vold og terror.
Hvis man kan straffes for aktivt at opsøge og surfe efter og downloade børneporno, som er til ubodelig skade for tusindvis af børn verden over – så kan man også straffes for aktivt og med forsæt at opsøge opfordringer til vold og terror – der koster tusindvis af mennesker, herunder også mange børn, livet verden over, hvert år – altså at nuancere muligheden for, hvornår man forbereder en forbrydelse."

Bemærk at der laves en sammenstilling af pædofili hvor det er at bruge billederne er en forbrydelse (naturligvis) og det at opsøge opfordringer til vold og terror. Jeg kunne forstå hvis det at opfordre til vold og terror var forbudt (det syntes jeg også der er nogle problemer med), men er det at opsøge opfordringer i sig selv en forbrydelse?

Det er f.eks. ikke ulovligt at være med i en interesseforening for pædofile, selv om jeg skulle tage meget fejl hvis der ikke blev snakket en del om at udføre ulovlige handlinger. Det er vel heller ikke ulovligt at være med i nazipartiet, selv om der sikkert også bliver talt en del om vold og terror, og ikke altid i en nedvurderende tone.

Men det vil naturligvis ikke komme den almindelige internetbruger til besvær.
Blot han husker:
"at man skal udvise omtanke når man færdes på nettet. Som i alle mulige andre sammenhænge i tilværelsen kan skødesløshed eller grov uagtsomhed blive et problem for den enkelte, når man skal stå til ansvar for domstolene."

Tak for kaffe, SF.

Mange tak.